Snefnug sidder som smykker af frost på vores vindue. På indersiden. Jeg kratter lidt i dem med en negl. Vinteren er gået amok, den bider os næsten midt over. Snedriverne er så høje, at ingen snefnug er ensomme mere, de lander i bunker af deres familie.
Denne søde – og let gyseragtige – roman er for de 8-12 årige piger især (men drenge må skam gerne læse med!) Den er en bog, som er (smukt) skrevet, så man indimellem, hvis man tilhører målgruppen, nok skal stå lidt på tæer (se citatet).
På bogens bagside findes, en lille advarsel, nemlig at bogen ikke er for sarte sjæle. Jeg vil nu sige, at den grundlæggende er en ”feel good-bog”, men selvfølgelig med ”gotiske øjeblikke”.
Romanen er en humoristisk lille bog om de siamesiske tvillinger Ærte og H, der bor sammen med deres far og storesøster Sille i Vestjylland. Moderen er død ved pigernes fødsel, hvilket er et traume for dem alle fire. Der er det særlige med Ærte og H, at de hang sammen ved skuldrene, da de blev født, og har måttet opereres fri af hinanden med det til følge, at de hver især kun har en arm, hhv. en højre og en venstre. Og fordi de er siamesiske tvillinger, har de desuden den evne, at de ved at læne skuldrene mod hinanden er i stand til at læse hinandens tanker.
Ved romanens begyndelse er de to piger netop blevet optaget i Sct. Jakobi kirkes pigekor, men næppe er de det, før deres korleder, organisten skifter job. Den nye organist, Inga, er en noget suspekt person, som ofte ser ud til at have noget hemmeligt for. Især med Præsten, den joviale Peter Johannes. Og hvad er det lige, der udspiller sig imellem de to? Samtidig sker der det, at Silles kæreste, BJ, med høj fart kører ind og slår et stort hul i kirkemuren, og bliver temmelig hårdt kvæstet. I en periode ligger han i koma, og da han vågner op, taler han i mystiske og gammeldags vendinger: ”Du er tilgivet, mit barn”, og han bliver med et – helt imod sin normale natur – overordentligt gavmild hvad penge angår. Tvillingerne ser i forbindelse med ulykken en skygge, der så at sige flyder ud af hullet i kirken, og som viser sig at være en grå Dame, som spøger fortællingen igennem.
Mystikken om Inga og Peter Johannes og Den grå Dame og en ukendt kæreste bliver herefter de to spor, historien udvikler sig ad, og på fornem vis flettes sporene sammen efterhånden, men mere skal ikke afsløres her, det ville være synd! Det er både morsomt, gribende og en smule uhyggeligt indimellem. Men det er først og fremmest en dejlig bog, som man bliver glad over at læse.
Bogen er rigt illustreret af Rikke Villadsen i sort/hvide kultegninger.
Alting fryser er tredje og sidste bind af Tina Sakura Bestle og Anne-Marie Donslunds serie om Ærtehalm. Romanernes lokation er Varde, og Vardegarden spiller en ikke ringe rolle bøgerne igennem. Begge forfattere har tidligere skrevet bøger både alene og sammen med andre. Senest har Tina Sakura Bestle udgivet bogen Lortehjorte, medens Anne-Marie Donslund har skrevet fx Hjerte i græs og sammen med Ina Gavilanes bøgerne om Den magiske bog.
Sproget i romanen er, hvad citatet i indledningen nok også røber, litterært, og der er en del beskrivelser, der relaterer til kirken og (især) til de salmer, som koret skal synge, men ikke mere end at det fungerer fint i sammenhængen – og det er slet ikke noget, der bør holde nogen væk fra at læse romanen.
Romanen henvender sig som nævnt først og fremmest til piger på mellemtrinnet, og efter denne anmelders mening er den først og fremmest til selvlæsning – ikke mindst fordi den indgår i en serie.
http://www.forfatterweb.dk – Tina Sekura Bestle
