”Pissegøj og sukkermås, onsdag 28. August”, sådan indledes første kapitel i denne Nørrebro-pigegangster-roadie.
Der er en række kapitler i bogen, der alle har sort skilleblad med overskrifter.
Det kan være ”Jamilla og Michelle, Onsdag 28.august, ”Nørrebro holder øje, Mandag d. 3. september” eller ”I en kælder sort som kul, Mandag d. 3. September”.
Det er en historie, hvor alle personer på en eller anden måde hænger sammen. Nok er det en storby, men Nørrebro er rammen, og her mødes de alle, tatovøren, cafe-ejeren, gymnasiepigerne og Vanessas lillebror. Alle har de massive problemer.
Alle jagter alle. Alle kæmper om magten på Nørrebro. Alle vil være med i hulen. Vanessa styrer pigebanden ved hjælp af Jamilla og Michelle, en konkurrerende gruppe er Kitte, Sif og hendes hofdamer, så er der Lærke, der bare er dygtig og står udenfor, der er cafeejeren, tatovøren, Jamillas storebror Hamza, der dealer alt fra coke til hvide piller, og der er Morten, der ikke bare har en kamphund, men han er også natteravn og den, der forsøger at hjælpe pigerne. De er nu alle mest vant til at hjælpe sig selv. Det gør de så. Der bruges peberspray, der er en pistol, strips i store mængder og en masse kamp og fight om magten.
Mette Finderup skriver så spændende, at man må læse bogen færdig i første hug. Så kan man også bedre holde styr på kompositionen og tidsforløbet, selv om datoangivelserne er en god hjælp. Sproget er ikke ”gangster-agtigt” i så høj grad, at man trættes under læsningen, det er slangpræget uden at være alt for tidstypisk. Det er en fortælling om svagheden ved magten, man bliver aldrig færdig med at kæmpe, hvis man aldrig tør stå ved, at man også har svagheder. Pigerne her er altid i krig om territoriet. Der er ingen overskud til at få en uddannelse, når al tiden skal gå med at styre sit
bandeliv. Herligt med en pige-gangster-bog, der kan minde om dr-dokumentaren fra 2016: ”Prinsesserne fra blokken”.
Fremragende indblik i et liv, der for unge i Øster Brønderslev og Klim vil være ret eksotisk. Unge i provinsen har andre kampe, der kæmpes, men man kan blot læse ”Tag gaden tilbage” af Sanne Munk Jensen, så ved man at også i Hirtshals og Hjørring er der kamp om de øverste pladser i hierarkiet.
Det er en ungdomsbog, der tør udfordre fortællestrukturen. Den har ingen tydelig morale, men den kan give anledning til, at der holdes et spejl op for mange af læserne. Der er mange løsningsmuligheder, der kan diskuteres.