Jeg har anmeldt Babak Vakili før. Det er over halvandet årti siden, da han var begyndt at give sig til kende i det danske hiphop-miljø. Allerede dengang stod det klart, at Vakili havde i sinde at bidrage konstruktivt og progressivt til en debat om indvandrere, ghetto-lømler og udsatte unge, som en kværulerende højrefløj havde travlt med at fordømme og putte i kasser.

Med iranske forældre og en opvækst på Nørrebro, er det ikke utænkeligt, at Vakili selv har oplevet at blive stemplet som det ene eller det andet, men Vakili valgte ultimativt pennen over sværdet, fint formuleret dengang med linjerne:

”Andre fyrer med skud, jeg vælger at rap’ / Ved der’ størst magt i det bly, som ender på skrift”.

Og han har ikke sluppet pennen siden! Foruden en kandidatgrad i statskundskab, har Babak Vakili lavet den prisvindende podcast-serie Generationen samt TV-serien Fredløs. Og sidste år endte mere bly så på skrift, da han debuterede som børnebogsforfatter med første bind i serien om Anas Hashim. Nu er andet bind “Mig mod verden” landet, og det er blevet tid til at se, hvordan det går med skolens hårdeste og iskoldeste rapper Young Morder!

”Gaden eksploderer når jeg ruller forbi
Leverer den ægte vare, adem prøver at lave kopi
300 kilometer på autobahn, jeg kan næsten let’
Young Morder flyver som en jumbo jet!”

Og ak. Det er slet ikke nemt at være Anas Hashim aka Young Morder. For hvad sker der lige for verden?! Her vil man bare gerne ”kneppe systemet”, skrive bars, blive homies med idolet M:ALI, lave skejs og score ens livs kærlighed Clarissa, og så bliver Clarissa kæreste med ens bedste ven Yaqub, ens mor tvinger en til at få et ”rigtigt” arbejde, der bliver at rengøre toiletter på det lokale pizzaria (en ægte eib biz!), man skal lave gruppearbejde med Patrick, der er en kæmpe adem, og ens mor hænger hele tiden ud med sin åndsvage kæreste John (der egentlig hedder Troels men ligner en John).

Det her er i sandhed Anas Hashim mod verden! Men det er også en uskrømtet og morsom dannelseshistorie med et stort bankende hjerte, om at finde jorden under sine fødder når livets storme raser.

Hvis du tænker, at der var et par fremmedord i ovenstående referat, der ikke lige gav mening, kan det være, at du falder uden for bogens målgruppe, men de 8-12-årige vil med sikkerhed føle, at sproget er meget autentisk ift. jargonen på gangene i skolen samt i den populærkultur, de boltrer sig i. De sidste årtiers tiltagende multikulturelle urbanisering, har resulteret i en omkalfatring af det danske sprog – en ”ghettoficering” – der for længst er sivet ud i dansk mainstream kultur. Så hvis man har hørt dansk urban rap-musik, grinet af Gigis eller heppet på gutterne i DR’s “En fra holdet”, så er man så rigeligt investeret og engageret i det sprog og den jargon, der driver Anas Hashim bøgerne.

I 2014 udkom det over 120 siders lange røde opslagsværk ’gade/dansk ordbog’, hvor mange af disse importerede slang-ord blev forklaret. Ligeledes finder man bagerst i Anas Hasim ”den illegale ordbog”, hvor de fremmedord, der bruges i løbet af bogen, bliver forklaret.

Nu er undertegnede så heldig at undervise lige præcis denne målgruppe til hverdag, og et af mine mange privilegier er, helt automatisk at blive indlemmet i, hvad de kære unge mennesker ser, lytter til, interesseret sig for – og ikke mindst hvordan sproget udvikler sig, så jeg fløj lige igennem denne bog – med største fornøjelse!

Én ting er, at det her på overfladen er en sjov og engagerende fortælling, noget andet er, at Babak Vakili har anvendt nogle spændende greb i sin beretning om Anas Hashim. Den handler nemlig meget om netop fordomme – både hvad angår indvandrere og integration, men også om danskhed.

Og meget lig for nævnte Gigis, skyder Babak Vakili begge veje. På den ene side er hovedpersonen en art legemliggørelse af de forudindtagede holdninger man møder om indvandredrenge: Han snakker halv-gebrokkent dansk og skriver endnu værre. Er uengageret i skolen og handler ofte egoistisk. Og så stræber han, qua sin interesse i gangsterrap, efter en livsstil, der med stor sandsynlighed ikke indbefatter at skulle betale skat. Men mange af fordommene bliver gjort til skamme, for Anas er også en virkelig god dreng, søn, ven og storebror, der, ligesom alle andre, bokser med et følelsesliv, der kan være svært at tøjle i de prepubertære år.

Dertil besidder han selv en lang række fordomme om ”danskere”, især klassekammeraten Patrick, som han ikke kan fordrage, og som konsekvent er tegnet med en lort på hovedet! Anas finder dog ud af, at de to har været uadskillelige som små! Og så skriver Patrick nogle brandvarme raptekster – måske endda bedre end Anas’ egne! Anas bliver for alvor rystet i sin grundvold, da han finder ud af, at Patricks far laver en ”sinds-sinds” æblejuice. Måske giver det mere mening at blive venner med én som Patrick i stedet for at lade ens uberettigede fordomme komme i vejen?

Historien om Anas Hashim er historien om en indvandres fordomme om – og møde med danskhed, og hvis højredrejede ”danskere” var lige så åbensindet og omstillingsparate som Anas, ville vi komme lang sammen.

Undervejs drysser Mikkel Straarup Møller flittigt om sig med små tegninger, kruseduller, håndskrevne kommentarer og vignetter, der giver bogen et visuelt udtryk af, at det er Anas Hashims egen dagbog. Har man stiftet bekendtskab med fx Stephan Pastis’ “Timmy Taber” eller Jeff Kinney’s “Wimpy Kid”, kender man stilen. En god blanding af roman og tegneserie, hvor det hele flyder lidt sammen. Således er det ikke Mikkel Straarup Møllers svendestykke som illustrator vi er ude i, men de hundredvis af små, hurtige sortstregs-tegninger gør præcis hvad de skal: supplerer teksten med lidt ekstra humor og bærer historien hurtigere frem.

“Anas Hashim – mig mod verden” er underholdende og tankevækkende læsning. Drenge som Anas er velrepræsenteret ude i det danske samfund, men absolut underrepræsenteret i litteratur til børn og unge. Dejligt endelig at få en genuin og autentisk protagonist, der både kan få én til at grine og tænke over egne fordomme samtidig. Slutningen er måske lovlig happy og nogle pointer trækkes lidt i langdrag, men serien om Anas Hashim er ganske fremragende, og jeg kan personligt ikke vente til næste bind i serien!