Det er morgen og Ankers far har travlt, for de er kommet for sent op. Anker har ikke travlt, selvom far farer rundt og hele tiden råber alt muligt. Endeligt er de helt klar til at gå – men hvor er fars nøgler? Heldigvis har Anker styr på det, for han skynder sig nemlig aldrig.
Alberte Winding, som tidligere har givet os den skønne Betty, har igen skabt en finurlig og elskelig barnekarakter i lille Anker, der på én gang præsenteres som et egenrådigt barn, der er ret ligeglad med, hvad hans far siger – og samtidig er indbegrebet af den ro, så mange børnefamilier savner. Særligt på stressede morgener. Windings Anker er i nuet, leger med det forhåndenværende og sætter ord på det vigtigste, da han har fundet de forsvundne nøgler til far:
””Det er, fordi jeg aldrig skynder mig,” hvisker Anker i fars øre. ”Har du tid til at høre om mit slot og min skat?” Far skal lige til at sige noget, men så nikker han og lytter, mens de går langsomt ned ad trappen.”
Og så snakker vi ikke om, hvordan nøglerne mon blev væk i første omgang … Sproget er flydende og oplæsningsvenligt og har – ligesom bøgerne om Betty i øvrigt – et gennemgående børneperspektiv; vi ser den stressede og råbende far gennem Ankers øjne.
Claus Bigum – som vi bl.a. kender fra Jacob Riisings serie om Karmaboy – har illustreret med grønt hår til Anker, skønne udtryk til far og i øvrigt enkle og tydelige tegninger, der fortæller os bare lige en smule mere end teksten alene.
Fortællingen om Ankers morgen er en skøn og humoristisk hverdagsfortælling, som de fleste børn og forældre vil kunne kende sig selv i. Den er oplagt til oplæsning i børnehaven – måske som oplæg til en snak om, hvordan det kan føles, når mor og far har travlt.
