”Skilsmisselus”, “Halloween på Håbets Allé”, “Flyvere i natten”, “Julehjerter”, “Min mors datter”, “Snefnug”. Sådan hedder kapiteloverskrifterne i anden bog af ”Huset Fremad”-serien, i hvilken Astrid er hovedpersonen.

Astrid bor med sin mor og sin morfar Henry i et stort hus: Huset Fremad. Astrids mormor, der også hed Astrid, er død. Astrids far bor også på Amager, men han bor ikke sammen med Astrid og hendes mor. Astrids forældre blev skilt for et år siden, og Astrid håber stadig, at de finder sammen igen. Det er der dog ikke meget, der tyder på. Astrid er tynget af skilsmissen, og når hun skal præsentere sig, så sker det sådan her:

Det værste, der er sket her i huset, hvis du spørger mig, er mine forældres skilsmisse. Det er et år siden, at ordet skilsmisse blev en del af husets historie. Og en del af min.

Astrid er en helt almindelig pige på 10 år, hun har en veninde, Eva, der netop er en god veninde, og så sørger hendes morfar for, at hun også tænker lidt på andre end sig selv.

“Astrid for altid” er en bog, der kan give læseren indblik i de bekymringer, et skilsmissebarn kan have: Ønsket om at forældrene skal finde sammen igen, de praktiske problemer med at flytte frem og tilbage, savnet af den forælder, der ikke er der lige nu, og først og fremmest de bekymringer, det giver, når man som skilsmissebarn oplever, at man altid skal dele sig selv ligeligt. Vil man med ud på flyvergrillen og have hotdogs med far, eller vil man til Malmø og shoppe med mor? Måske kan man begge dele, men det er en evig forhandling.
Der kommer sikkert mange bøger om Astrid, og det er godt. For det er herligt at møde Astrid, der er så helt, helt almindelig.

Marianne Werge
Gyldendal
Om Dingo-serierne, herunder også Vild Dingo-serien