Astrids dagbog – fingrene væk

‣ Forfatter: Louise Urth Olsen

‣ Forlag: Gyldendal

‣ Udgivelsesår: 2013

‣ Pris: 294,34

‣ Målgruppe:12+

‣ Sidetal: 198

 “Sender lige Mia en sms.

Min mor er kommet hjem. For good, som hun siger. Skal hun så bo her, tror du? Og være Mor igen? Knus A.”

Der er gået præcis tolv sekunder.

Hvor sejt! Du har den cooleste mor, Astrid. Klart skal hun bo hos jer. Din mor + far finder garanteret sammen igen og blir så lykkelige, jeg ved d! Ej, altså d r überfedt hun er hjemme igen. Ka jeg komme over i morgen?” 

Sådan er sproget, sådan er indholdet og sådan er tematikken klart præsenteret i ”Astrids dagbog – fingrene væk”, som bloggeren og oversætteren Louise Urth Olsen har skrevet med sans for det ungdommelige sprog.

I det korte klip ser man det typiske for romanen. Først er der sms og mobiltelefonens kommunikationsmuligheder et genkommende islæt, der lægges strategier og der planlægges, skændes og konfliktes på mobilen.

Dernæst er der venindeforholdet, der bliver sat på prøve. Der er jalousi, der er kærlighed til den fælles dreng (Jonas, Jonas, Jonas) og endelig er der Astrids forhold til sine forældre. Moderen har været i New York for at realisere sine kunstnerambitioner (og hun har været der i fem år!), mens faderen har gået rundt i sine forvaskede joggingbukser med fuglebøger og tekopper overalt i lejligheden mens Astrid har haft plads og rum til at være sig selv.

Men så kommer Mor (med stort M) hjem, og alt skal være anderledes.

Louise Urth Olsen rammer tidens sprog og slang på fremragende vis. Man bliver som voksen læser måske en anelse træt af sms-kommunikationen, men det er en helt igennem nutidig version af Astrid Lindgrens ”Anne Marie letter sit hjerte” der blev skrevet (på skrivemaskine) tilbage i 1940erne.

Det er kækt og troværdigt med denne version af ”dagbogsromanen”, der er tidsangivelser mellem ”indlæggene” og der er overstregninger, rettelser og som altid i bedste Nynne-dagbog-stil en række lister og opgørelser i tal.

Det er en svær genre at skrive i, men det lykkes for Louise Urth Olsen at holde stilen hele vejen igennem uden at forfalde til alt for megen gentagelse eller for megen subkulturel slang. Den holder – i det mindste i et par år. Der er (sikkert) ikke nogen lang levetid for en bog, hvor sproget spiller så stor en rolle, og hvor sproget samtidig er så tidstypisk. Vi tror på Astrid. Hun skal nok klare sig.  

 

Forfatterens hjemmeside: http://tankerbag.dk/

Om Gyldendals ungdomsserier: http://gyldendal.dk/ungdomsserier

Anmeldelsen er skrevet af Bodil Christensen

Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg, medlem af Kulturministeriets Børnelitteraturpris-komite, anmelder ved ”Efterskolen” og ”Dansk Pædagogisk Tidsskrift”, fast klummeskribent ved Nordjyske Stifttidende. Boglæser – af såvel skønlitteratur for børn som skønlitteratur for voksne. Bodil har været dansklærer i mange, mange, mange år – derfor er al læsning af alle tekster altid (næsten altid) læst med ”lærerblikket”: Hvad kan jeg bruge det til, hvem vil blive lykkeligere/ klogere/ dygtigere eller underholdt af dette? Denne erhvervsskade gør hende – som næsten alle dansklærere – til den fødte anmelder. Bodils børne favoritlæsning er billedbøger, bøger med billeder og så – i den anden ende af skalaen: Ungdomsbøger. Af voksenlitteraturen er favoritterne: Per Petterson, Erlend Loe, Karl Ove Knausgaard og andre gode forfattere.