”Hegnet, der omkranser lossepladsen, rasler og kaster vanddråber af sig, da Akin svinger sig over. Han lander i mudderet på den anden side. Lynhurtigt glider han i skjul bag en gammel rusten tønde.
Han giver sig selv lov til at få vejret.”

Her finder Akin en bog. Han ved så ikke, at det er en bog: ”Klodsen er sammensat af en masse tynde stykker papir, limet sammen i den ene side og bundet ind i et kraftigere omslag. Frankenstein, står der på forsiden med store bogstaver. Siderne er tæt skrevne.” Da han kommer hjem til sin mormor med Frankenstein, så siger hun: ”Det her, siger Nomi, er en bog. Det var sådan nogen, man brugte til at fortælle historier med i gamle dage.” Så læser mormor op fra bogen.

Mary Shelley skrev om Frankenstein, et menneske, der blev skabt ved teknikkens hjælp. Derfor er det naturligvis bogen om Frankenstein, Akin finder, da han leder efter skrald på lossepladsen. På lossepladsen møder han også ”Plus” eller Malou, der er en robot – eller et menneske. For hvornår er man egentlig et menneske. Hvor meget kan man genskabe kunstigt i et menneske uden, at det bliver en anden? Og kan man genskabe minder? Der er flere store spørgsmål, der melder sig i ”Bionic”.

De eksistentielle spørgsmål ligger gemt i et handlingsforløb, der foregår i en science-fiction-verden. Her er der alle mulige genveje til gode liv, men samtidig er der fattigdom og mangel på alt. Akin får strålesyge, og hvordan kan han blive reddet?

Mange spørgsmål dukker op i bogen. Hvem kan man stole på? Hvem vil hjælpe, og hvem vil dræbe?

Det er en bog, der helt sikkert rammer mange læsere af science-fiction. Den har alt, man kan ønske sig af genren: Teknik, kærlighed, kamp og kriser.

Sort Læseklub er læsepædagogisk bearbejdede bøger. Det er bøger, der har et ”ungt” indhold og en ”ung” problemstilling, der er skrevet i en meget læsbar version. Tak for det.

Link: Lars Kramhoft