Bjørnebarn er en fremragende billedbog til højtlæsning. Man kan brøle som en bjørn, man kan hyle som en ulv og man kan skændes og hviske og tale helt almindeligt, når man læser op.
Gro er en lille pige, der ofte vælger at være en bjørn i stedet for et barn.
”Nogle dage er det bedst at være en bjørn, synes Gro. Bjørne skal ikke rydde op på deres værelse. Bjørne skal ikke tidligt i seng. Og hvis nogen driller en bjørn, så brøler den bare af dem, så de bliver bange. Det er er derfor Gro er en bjørn i dag. Fordi nogle af de store drenge drillede hende i skolen. De tog hendes taske og skubbede hende, så hun faldt. Gro var lige ved at græde.”
Så er det, man kan være en bjørn. Gro bygger en hule hjemme i stuen, men det vækker ikke vild jubel hos forældrene, der blot ser nedrevne gardiner og ødelagte potteplanter. Så går Gro ud i skoven, hvor hun møder Nor, der har valgt at være ulv. Hans familie ser nemlig mest til lillesøsteren, der kan være rigtig irriterende.
Til sammen finder Gro og Nor ud af at være både dyr og børn, og Gro vender hjem til forældrene, der har været urolige.
Dette er en bog, man kan læse højt, mens man taler om de fine, fine billeder. Inde i den meget trætte bjørnedragt sidder Gro med sit lille pigeansigt. Billedsiden har mange forskellige udtryk, der er tegneserie-ruder, der er sort-hvide elementer og der er farvebilleder. Alle personer er i hvid og sort, når de ikke optræder som dyr.
Det er forfatteren selv, der har tegnet, og det er en stor fornøjelse at læse såvel tekst som billeder.
Link:Ane Bjørn
