Bogbotten søger nye redaktører!

Kære læser

Er du Bogbottens nye redaktør?

Banker dit hjerte for den moderne børne- og ungdomslitteratur, og kunne du tænke dig at indgå i et samarbejde, hvor din viden og indsigt i, hvad der sker på den børnelitterære scene udvides, så er opgaven som redaktør på Bogbotten.dk måske noget for dig?!

Bogbotten er et anmeldersite, der i særlig grad henvender sig til fagfolk, der arbejder med børn- og ungdomslitteratur, og som ønsker viden om, hvad der sker inden for litteraturen til børn og unge. Du kommer dermed til at samarbejde med et hold skarpe og kompetente anmeldere, der dagligt arbejder med formidling af børne- og ungdomslitteratur.

Redaktørarbejdet består af følgende opgaver:

  • Modtage udgivelser fra forlag.
  • Sende anmeldereksemplarer ud til anmeldere.
  • Lægge anmeldelser op på Bogbottens hjemmeside og på sitets FaceBook.
  • At promovere Bogbotten.dk i samarbejde med Selskabet for børnelitteratur, IBBY Danmark.

 

Bogbotten er ejet af Selskabet for børnelitteratur, IBBY Danmark og bestyrelsen i IBBY Danmark bliver din sparringspartner.

Al arbejde i IBBY er drevet på frivillig basis, så her vil du møde et hav af passionerede mennesker, der dagligt lægger mange interessetimer i formidlingen af børnelitteraturen.

Har ovenstående din interesse, kan du kontakte IBBYs formand Birgitte Reindel på mail: birgittereindel@live.dk

Anmeldelsen er skrevet af Maria Louise Bjerrum