Laura Ringo (f.1990) debuterer med denne YA-roman til de lidt ældre unge. ”Cremasterrefleksen” handler om det at blive voksen, flytte hjemmefra og være studerende i en ny by. For hvornår er man egentlig voksen? Hvornår slutter barndommen?
Laura Ringo er en af to stærke kvindelige debutanter i år. Den anden er Martha Flyvholm Tode (f.1993) og hendes hjertegribende kortprosaroman ”På Bornholm må man græde overalt.” Begge er de kendetegnet ved en fornem beherskelse af både sprog, komposition og fortælling – og for begge er målgruppen de ældre unge – Young Adults. Men her skilles deres veje også.
Hvor Martha Fyvholm Todes lille alvorlige bog omhandler sorgprocessen lige efter tabet af hovedpersonen Marias stedfar, har Laura Ringo på en helt anden, legende og humoristisk måde fat i problemstillingen om, hvordan man løsriver sig fra sine altomsluttende curling-forældre og bliver voksen. For selvom mor bor på Lolland, kan mor sagtens kontrollere en, når man som hovedpersonen Karla er flyttet på kollegie i Odense fordi hun vil studere journalistik på universitetet. For forældre har rige muligheder for at kontrollere de unge via mobiltelefonen, sms og skype, især når mor lige skal høre hvordan det går og huske datteren på, at hun snart har menses.
Karla har altid gjort, hvad der blev forventet af hende både derhjemme og i skolen. Det var slet ikke hendes idé at tage til Odense for at studere journalistik, men en dansklærer i gymnasiet. Nu driver Karla rundt i Odense uden mål og med, mens hun øver sig på at gøre alt det hendes mor har sagt, hun ikke skal gøre.
I løbet af de otte måneder, fra august til marts, romanen udspiller sig, er det ikke meget journalistik, hun får studeret. Til gengæld må man sige, at hun er en flittig studerende på livets universitet: kærligheden, seksualiteten, venskaber og meget andet er på pensumlisten.
Karla bliver så gode venner med Viktor, et tilfældigt bekendtskab, at de flytter sammen og udforsker venskabets grænseområder mod kærligheden sammen. Viktor er hendes første lærer. Selvom han er ude i et hashmisbrug, ikke aner hvad han vil med livet, er han en vidende fyr. Han kan kommunikere med folk, ved hvad for noget tøj der skal vaskes ved hvilken temperatur og hvad der må komme i tørretumbleren. Og så er han en haj til det der med internet. Som en virkelig morsom effekt er han fra Laura Ringos side gjort til en fyr, der har det lidt svært med fremmedordene. Ornitologi bliver til odontologi – eksisterende til insisterende, og insinuere forveksles med inseminere. Sådan er der jo så meget…
Karla bliver forført af sin gode gamle bekendte Sørens ven, skønne Jakob og mister sin mødom – Jakob som så senere har noget kørende med Viktor til en nytårsfest hos Søren. Søren der var hendes bedste og eneste ven indtil hun mødte Viktor. De venskaber, den kærlighed og den erotik er svære at styre.
Laura Ringo fortæller selv, at hun i romanen har villet ”skrive om et venskab mellem to mennesker, som er så intimt, at det hele tiden er på grænsen til at være erotisk.”
Det må man sige så sandelig er lykkedes.
Bogens titel ”Cremasterrefleksen” viser både hen til den rent fysiske refleks mænd har, når en anden (!) berører den allerøverste og inderste del af låret (se illustrationen på omslaget), og så den nærhed Viktor føler, når han er samme med Karla.
– Jeg forstår ikke hvordan en refleks i dine testikler har noget med vores relation at gøre, siger jeg.
– Det er, fordi jeg hele tiden har aet din sjæl, som man kan ae mænd på inderlåret, siger Viktor. Og så har din forelskelse i mig trukket sig sammen ligesom et par testikler, så du ikke engang selv ved, hvad du føler for mig, men man kan ikke opføre sig som testikler, når man er et menneske, Karla, det må du kunne forstå.
Og Karla undrer sig i forhold til Viktor:
Jeg tilstår, at jeg er fuld af spørgsmål. Jeg tilstår, at jeg tit tænker på, hvordan hans kæreste ser ud, og hvordan deres fælles lejlighed ser ud. Jeg tænker på, om han er flyttet fra hende, fordi de har et dårligt sexliv. Jeg tilstår, at jeg nogle gange tror, at han har lyst til at røre ved mig, når vi ligger sammen i sengen. Jeg tilstår, at jeg vil begæres.
Laura Ringo og Martha Flyvholm Tode har på to måneder her i begyndelsen af 2017 demonstreret spændvidden i Young Adult litteraturen – Martha Flyvholm Tode udvikler på mange måder kortprosagenren, mens Laura Ringo har fat i noget helt andet. Her leges i grænselandet mellem det tragiske, det komiske og det tragikomiske. Hendes Karla minder på mange måder om engelske Bridget Jones´ fumlen rundt i tilværelsen, men på en mere relevant og meget dansk måde. Man føler og lider med Karla mens hendes coming-of-age proces står på, og man føler sig langt mere solidarisk med hende end med med Bridget.
Laura Ringo (hvis far er opkaldt efter trommeslageren i The Beatles) og hendes “Cremasterrefleksen” er på alle måder et godt bekendtskab.
Mon 2017 kommer til at byde på endnu flere superstærke litterære kvindelige debutanter som Laura Ringo og Martha Flyvholm Tode?
Sidste år fik vi eksempelvis Kristina Aamand og hendes “Haram” og “For enden af din pegefinger,” og Malene Sølvsten med “Ravnenes hvisken.”
Er vi måske ligefrem inde i en stime??
“Cremasterrefleksen” anbefales både til de unge – og deres mødre (der i følge flere undersøgelser alligevel læser YA-litteratur). Begge parter kan blive meget klogere på tilværelsens ulidelige lethed og tilfældighed i et kompetencemålsstyret og effektivitetsfikseret Danmark. Måske kan en enkelt curling-mor endog reflektere over hvornår man giver slip på sit barn. Det har været en rigtig god og underholdende læseoplevelse at følge Karla fra Lolland fjumre rundt i Odense på jagt efter mål og mening i tilværelsen.
