En flodhest i Hakkebakkehundredemeterskoven og et ballistisk langdistanceatommissil
Det er normalt, at vi her på Bogbotten lægger ud med et resumé fra den anmeldte bog, men her vil jeg i stedet tillade mig at lægge ud med skamros til forfatteren. For Jakob Martin Strid er original i ordets allerbedste betydning. Han kan simpelthen noget, som jeg ikke har set siden Ole Lund Kirkegaard. Ja, ingen ringere! Strid kan skabe en historie, der udvikler sig både uforudsigeligt, sært og helt hen i vejret, og han gør det uden nogensinde at miste grebet om selve historien. Og selvom Strids bøger skrives i en helt anden tid og på nogle helt andre præmisser end Ole Lund Kirkegaards værker, så er det den samme slagkraftige og uimodståelige fortælleglæde og humor, der gennemstråler begge forfatterskaber.
Mysteriesvampe samt indrejseforbud i Moskva
Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor afslører, at Strid er en forfatter med meget på hjerte. Faktisk så meget, at han bare må have det hele med i samme bog. Og det værste? Han slipper minsandten fra det. For på trods af gak og løjer i hobetal fungerer bogen som fortælling. Derudover er bogen også morsom. Hylende morsom! (De bedste højtlæsningsstunder er dem, hvor man som voksen er helt færdig af grin, så færdig, at man er ude af stand til at færdiggøre sætningerne. Og for denne højtlæser skete det indtil flere gange med Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor.)
Jeg har ladet mig fortælle, at Strid skrev historierne om Mumbo Jumbo til sin lille dreng. Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men det giver god mening. Vi er i en hakkebakke-hundredemeter-agtig skov, hvor der skulle være gilde, og her tager historien sin begyndelse – med Stridsk fantasi og skriveevne for fuld skrue.
Et resumé? Du bad selv om det. Flodhesten Mumbo Jumbo æder en mysteriesvamp, som tryller ham kæmpestor. Selvfølgelig kan man ikke have ham rendende rundt i skoven i den tilstand, men mandrillen Frede har en ide: De skal besøge heksen Baba Jaga ved Den Blanke Sø i Sibirien, og de skal rejse dertil i en hjemmelavet luftballon. Bortset fra Mumbo Jumbo selv. Han må gå. Ballonens kurv udgøres af krokodillens ægte Pierre Baussin-badekar med kinesisk emalje på håndbanket zink, messing-armaturer med keramisk lukning og løvefødder belagt med guld. Det lykkes at finde heksen Baba Jaga i Sibirien, og hun tilbydes en satellit som betaling for at gøre Mumbo Jumbo lille igen. Hertil skal hun bare bruge sprænghovederne fra et ballistisk langdistanceatommissil, som der er masser af i Sibirien efter Den Kolde Krig. Historien går sin gang, og Baba Jaga hjælper dyrene med en del af hjemrejsen. Dog kun til Moskva, som hun af årsager, der nok bør forblive i det uvisse, har indrejseforbud i. Resten af rejsen foregår til kops.
En Lund Kirkegaardsk dialog og honnør til Rasmus Klump
Dialogen i bogen er tempofyldt, fabulerende og umiddelbar, hvilket igen leder tankerne hen på Ole Lund Kirkegaard. Eksempelvis når karaktererne diskuterer, hvorvidt kurven under en luftballon hedder en Gajol eller en banjo. Man kan sagtens høre Lille Virgil blande sig i den debat.
Karaktererne i bogen er lette at knuselske. De veksler mellem at være barnligt impulsive og gammelkloge, og desuden har de en personlighed, der følger dem alle bøgerne igennem, så bogens børnelæsere let kan forstå de indbyrdes forskelligheder i bogens univers. Læg især mærke til tapiren. Den tager kegler og er usandsynligt glad for cola, fanta og vingummi. Den ser gerne sig selv som en gave til menneskeheden og historien som sådan.
Stregen er Strids, og der er lige så meget dynamik i den som i selve historien og dialogen. Man er grovunderholdt hele vejen igennem, og man bør lige tage sig tid til detaljerne på de enkelte sider, for der mange, og de bidrager til humoren.
De interteksttuelle referencer i bogen er mange og tydelige. De peger alle i retning af børnelitterære verdener – dog med mindre sødme og med plads til Jakob Martin Strids touch. For der er ikke mange atomsprænghoveder eller huse på fugleben hos Peter Plys eller i Den Travle By, og selvom den uortodokse fortællestil minder om historierne om gode gamle Rasmus Klump, så er Strids alligevel mere syret. Strid napper desuden også fra sig selv, idet heksen Baba Jaga undervejs i fortællingen beskyldes for plagiat, fordi hun ikke selv har fundet på sit ejendommelige hus, men tyvstjålet ideen fra en forfatter ved navn Jakob Martin Strid.
I det hele taget er alle sejl sat for at skabe et unikt børnelitterært univers, og det lykkes til fulde for Hr. Strid. Vi kender hans skæve indfald og humoren fra hans striber og forfatterskab i øvrigt, men her har han skabt en verden, hvor hele paletten af påfund, fantasi og humor kan udfolde sig, uden at pladsen bliver for trang. Det er et tidløst univers fyldt med genkendelige figurer. Og det er børn vilde med.
Bare læs den!
Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor er for børn, barnlige sjæle og folk med knald i låget. Bare læs den. Hold dig ikke tilbage. Køb bogen til dit eget barn eller til skolebiblioteket. Du behøver heller ikke overveje julegaver nærmere. De ligger lige for. Der er otte bøger i serien.
De mindste klasser og mellemtrinet vil læse den, og man får en helt afsindig historie for pengene. Dens kompleksitet til trods, så bygger den stadig over en klassisk hjem-ude-hjem/ kontraktstruktur, der sørger for, at den lander, hvor den skal. Vi kommer tilbage til skoven, selv om krokodillen må vinke farvel til sit ægte Pierre Baussin-badekar med kinesisk emalje på håndbanket zink, messing-armaturer med keramisk lukning og løvefødder belagt med guld.
Husk at læse bogen helt til ende. Den slutter nemlig først der.
