”Hvem er det, der banker på min dør?” Lød det derindefra.
“Det er bare den mindste Bukke Bruse, der skal ind til rektor og have skældud,” sagde den mindste af bukkene.
“Kom ind!” råbte rektor.
Den mindste buk vendte sig om og så på sin storebror.
“Jeg gør det altså ikke alene. Du skal også banke på, sagde han.”

Det er en nyfortolkning af eventyret om de tre Bukke Bruse, der i et norsk folkeeventyr går hen over en bro, hvor trolden sidder under broen for at våge over færdslen. Her i Rørvik og Moursunds udgave er de tre Bukke Bruse netop blevet indkaldt til første skoledag. De har fået et brev om, at de skal i skole:

”Hvorfor det?” spurgte den mindste buk.
“Fordi vi skal lære at læse og skri-ive,” sagde den mellemste.
“Og regne plu-u-us-og minusstykker,” sagde den største.
“Det gider jeg altså ikke!” Sagde den mindste.
“Alle skal i skole nu til dags,” forklarede den største af bukkene.

Sådan blev det jo også. Det er illustrationerne, der giver teksten en snert af ironi og humor, der betyder, at man som voksen læser også synes, det er en ret sjov og samtidig ret samfundskritisk historie.

De Tre Bukke Bruse kommer ind i en klasse, hvor de får lærerinden Kanina. Hun er sød. Der er andre lærere, man skal passe mere på. Og da toiletterne heller ikke i denne billedbogs skole er af en passende standard, så tisser de to yngste Bruser ude i gården. Det betyder, at de alle tre bliver kaldt ind på rektors kontor. Han er en trold. Illustrationerne viser et forkontor, hvor computerskærmen hos kontormanden netop er sat på ”Game Over” efter et spil hjertefri, og indgangsvæggen ved rektors kontor er prydet med billeder af de foregående rektorer: Rektor Rævesaks, Rektor Fluelort, Rektor Dyregod, Rektor Grisebasse og Rektor Hanegal. Den nuværende rektor kopierer sin egen numse i mange, mange kopier, sådan for at få tiden til at gå med noget sjovt, men hans karriere ender brat efter mødet med De tre Bukke Bruse.

”Ærte, fjærte, ti til tolv, af sted med dig, din rumpetrold,” råber den mindste Bukke Bruse.

Så er det på plads.

Gry Moursund tegner i en stil, der kan minde om ”elevtegninger i skolen”, men hun får mange detaljer med. Der er symmetri mellem tekst og billeder, så man kan læse bogen uden at kunne læse ord. Næsten. Også her gælder det, at verbalteksten giver handlingens fremadskriden, mens illustrationerne viser miljøet og den kontekst, handlingen udspilles i.

Trolde taber altid kampen. Også her.

Der er to andre Bukke-Bruse-Bøger, nemlig ”De Tre Bukke Bruse i badeland” og ”De tre Bukke Bruse vender tilbage.”

Og så er der jo også den oprindelige version om de tre Bukke Bruse, der skulle op på sæteren for at blive fedet op. Den kan man også læse.