Hvis man tror, at man havde hørt det sidste til de tre Bukke Bruse efter at de i god ro og orden var kommet op på Sæteren, så tog man grundigt fejl. ”De tre Bukke Bruse vender tilbage” er en opfølger på ”De tre Bukke Bruse i badeland” fra Bjørn F. Rørvik og Gry Moursund, og denne gang skal de tre geder på ferie. Efter lidt debat om feriedestination ender de atter på Sæteren, der dog viser sig at være lukket, og så kan man ikke få vafler. Ydermere viser det sig, at trolden heller ikke er hjemme under broen. Det hele er forkert. På sæteren er kun to lækatte, der aldrig har hørt om de tre Bukke Bruse, fordi gederne aldrig har været i fjernsynet, og en eventyrbog, har lækattene aldrig hørt om.

På en nærliggende tanktstation får de tre Bukke Bruse imidlertid at vide, at trolden er kommet på plejehjem, og de bliver enige om at besøge ham, fordi der er så kedeligt på et plejehjem.

Trolden har det dog fantastisk på plejehjemmet, hvor han morer sig med at skræmme de gamle mennesker, der i forvejen er rundt på gulvet, og troldens brøleri gør ikke situationen bedre.

Efter megen møje og påstyr, detaljerne skal ikke afsløres nærmere her, ender trolden i bogstavligste forstand med ild i røven, og alt ånder igen fred og idyl på plejehjemmet, om end det er blevet noget mere kedeligt.

Bortset fra den forrygende viderefortælling om de tre Bukke Bruse i moderne kontekst, er det mest karakteristiske ved bogen Gry Moursunds illustrationer, der med deres meget barnlige og naive særpræg, giver historien en dynamik, som underbygger og uddyber selve den sprælske fortælling på bedste vis. Moursund er uddannet i illustration og grafisk design, hun har en udpræget sans for at henvende sine illustrationer både til barnelæseren og til den voksne, der skal læse højt for barnet. Samtidig rammer illustrationernes særegne streg lige ned i bogens målgruppe. Min egen datter på fem fik hurtigt travl med at kigge i bogen og spørge til illustrationerne.  Opslagene er fyldte med forskellige dyr, der ikke bidrager direkte til selve historien, men ser måbende til, mens den udfolder sig. Det der i billedbogsterminologi kaldes sylepser.

Bogen gør sig bedst, hvis barnelæseren kender den oprindelige historie om de tre Bukke Bruse. Ellers vil de mange referencer hertil nok forvirre mere end gavne. Som voksenlæser får man sig et godt grin over sproget og særlig skildringen af trolden på plejehjemmet leveres med en god potion ironi og humor.

Det stod virkelig skidt til på plejehjemmet.

“Han går ind på værelserne og stjæler chokolade”, sagde en gammel mand.-“Og han vender op og ned på køleskabet og siger, at det er fordi, han skal lave milkshake.”

Problemet er bare, at fordi trolden er over trehundrede år, har han automatisk ret til en plads på plejehjemmet, og derfor kan man ikke smide ham ud. Den klarer de tre Bukke Bruse.