Vi, der skriver det her, er Indiana, 12 år og Arvidsjaur 13 år. Vi er ikke kærester. Sådan indledes den fortælling om en sommer i Nordnorge, der har den både direkte og oplysende titel: “Den sommer far blev homo.”
Der er masser af børne-Nynnes-dagbog-bøger. Der er masser af pink- og pangfarvede bøger, hvor Emmy, Mathilde og Tina får fortalt om deres liv gennem dagbogsformen, men her er det (mestendels) en dreng, der skriver. Han skriver om en sommer med tvivl, tøven og et toilet i ren naturstil, nemlig et norsk udendørs lokum. Her, i en dagbog, der gemmes godt, skriver han om sit møde med Indiana (der er kvik, kan skyde fisk med en luftbøsse og ro ud på fjorden og finde hjem igen) og Indianas far Roger, der er bøsse og samtidig har en rå latter og interesserer sig for vin.
Sommerferien er lang, og Arvidsjaur og Indiana har nok at se til med to hunde, der har et seriøst forhold. Ligeledes får Roger og Arvids far et mere og mere seriøst forhold, Indiana og Arvid har selv et forhold, der er på kammeratlig basis, men også præget af Indianas lyst tilat udforske det der med at ”kysse og kæle”. Der er med andre ord masser af forhold i sommernatten og sommerdagene og i dagbogen gengives overvejelser og handliger i et sprog præget af humor, ironi og sprogligt overskud.
Det er ikke handlingen, der er central i bogen, det er refleksionerne over handlingerne, der fylder. Således skriver denne bog sig ind i den ungdomsromantrend, hvor bøgerne er fyldt med refleksioner og metaovervejelser frem for at være handlingsmættede spændingsbøger. Det er med andre ord ungdomsromanens ”Friends” vi får her, nemlig en bog, hvor hver handling bliver kommenteret på et metaniveau. Underholdende, – det er det. Lidt trættende kan det også være, men sproget er kvikt og rammer en ung tone uden at være for floskelfyldt.