Her troede man, det kun var Yahya Hassan, der råbte op i VERSALER for tiden i dansk litteratur, men det gør Rebecca Bach-Lauritsen og Charlotte Pardi så sandelig også i deres humoristiske billedfortælling om Det meget farlige monster. Fortællingen lægger op til en indlevet oplæsning for barnet, hvor også stemmeføringen, og monsterets dialog med drengen i fortællingen, spiller en rolle. Den scenisk fortalte fortælling understreger, at billedbogen er i familie med teaterforestillingen. Hvert opslag er en scene, hvor diktion og kropssprog er vigtigt. Oplæseren kan under oplæsningen selv give den gas, alt efter hvilket barn man har med at gøre. Barnet kan så beskæftige sig med Charlotte Pardis herlige billedside.
Uden at afsløre for meget har vi at gøre med et monster, der er midt i en eksistentiel krise. For hvad gør man som monster, hvis ingen bliver bange for en?
Og det på trods af, at man i egen selvforståelse er meget farligt. Monster forsøger at overbevise drengen om egen farlighed; men selv om det har slim mellem tænderne, blod under neglene og ondskab malet i øjnene, hjælper det ikke. Men en edderkop der firer sig ned fra loftet kan gøre drengen bange, og det udnytter monsteret: og vupti voila ligger drengen i buldermørke i monsterets mave. Til alt held er her en lyskontakt, og da der bliver lys, ser drengen, at her er noget så hyggeligt. Så er det også svært at være monster, når man kun er udvortes skræmmende. Det er nok derfor, ingen er bange for det. Drengen bliver solidarisk med monsteret og ødelægger hyggen ved at smadre en masse og lave et forfærdeligt rod derinde. Så er det måske mere skræmmende en anden gang.
Det meget MEGET farlige monster fortælles i ligeværdigt samarbejde mellem Rebecca Bach-Lauritsens ultrakorte sætninger, eller replikker, og Charlotte Pardis skønne, nærmest alt for søde, blå monster, der nok ikke kan forhindre barnelæseren i at falde søvn efter læseoplevelsen. Alligevel berører fortællingen adskillige eksistentielle udfordringer i børnehøjde. Her bearbejdes den angst, de fleste børn har for mørke og skumle ting under sengen, og her understreges vigtigheden af at have gode venner, selv når man er et ikke-skræmmende nuttet blåt monster.
Det meget MEGET farlige monster bør lukkes ud i børnehaven, eller hvor børn ellers er og færdes. Det er et meget MEGET lille ”BØH,” det her skønne farlige monster kan komme med. Og det er passende ved sengetid.
Det meget meget meget farlige monster
