“Og husk at have din mobil tændt hele tiden!”
Jeppe bed sig i læben.
Han kunne ikke have sin mobil tændt hele tiden.
Det ville være mod de regler, de var blevet enige om.
“Jeg skal nok komme hjem i morgen inden middag,” råbte han.
Det er en letlæsningsbog. Det er korte sætninger, der er korte ord, der er kun en sætning før linjeskift, og siderne er smalle og med megen luft. Der er også illustrationer af Christian Guldager, der går helt symmetrisk med verbalteksten. Det er således en bog, man kan læse selv, når man har knækket koden for bogstaverne. Og det er en bog, der har et langt mere spændende indhold end ”Søren og Mette og lille Jep”.
Hovedpersonerne i bogen er de tre drenge: Jeppe, David og Mike. De laver en klub: ”Gyserklubben”, og nu skal de holde det første møde, hvor de har valgt Jeppes oldefars forladte hus som mødested. Det bliver spændende. Og det bliver mørkt. Og gyseligt.
De har tre regler for klubben:
Regel nr. 1:
Vi skal hver især kunne fortælle en historie med et gys, hver gang vi mødes.
Regel nr. 2:
Hvis en af os kommer til at skrige, er han meldt ud med det samme.
Regel nr. 3:
Man må ikke have sin mobil tændt, så længe der er møde.
Så er der ikke flere regler, men det kan også være svært nok.
”En død pige i en død mobil” er Jeppes fortælling. Den er uhyggelig og gyselig, lige som det skal være. Jeppes fortælling er indlagt i historien, så Gyserklubben er rammen om en gyser. Ret avanceret i forhold til, at det er lix 7, der skrives i.
Bogen er første del i en serie på 4. Den skal nok blive læst. Den fortjener gys og gru og giver gode læsere.
