Karl Kold er opfinder og har været nedfrosset i 40 år. Han har en ond tvillingebror, Jack, der ikke har været samme tur igennem, og som derfor er 40 år ældre end sin tvillingebror.
Karl Kold, der er genial, har opfundet et spejl, som giver adgang til alverdens eventyr; en opfindelse han vil give til byen, så den kan få adgang til en øget turisme. Men onde Jack ser straks muligheder for at få fingrene i et væld af guld og diamanter.
Spejlet er dog ikke et envejs-spejl og bl.a. Robin Hood forlader derfor sin eventyrverden for at hjælpe de fattige i vores venner Milo, Tråd og Junes verden – og så er der ellers lagt op til forviklinger og rod.
Det er et dejligt greb at lade eventyrfigurer og andre fiktive fætre hoppe ind i vores verden. Det er ofte skægt, effektivt og nå ja set før. Men det gør jo ikke noget. Det kan man sagtens få en masse højspændt farce og spænding ud af. Men det er som om, at der i ‘Eventyrspejlet’ bliver holdt lidt igen i kaosset og med figurernes møde med verden. I Dr. Kold og Eventyrspejlet bliver det mere de træk og de konflikter, som især Jack og Karl Kold har haft i de foregående bøger, der gentages. Det er lidt ærgerligt.
Karl Kold er den evigt glade hippie med 70’er-lingo, mens Jack bare er ond, pengegrisk og smådum. Er det skægt, at han konsekvent kalder eventyret om Snehvide for Snehans og de fem fede dværge? Denne læser tvivler.
Bo Skjoldborgs kærlighed til Bjarne Reuters og Manu Sareens familiefarcer er tydelig – og deles af mange (også mig). Og på den måde er det effektivt og klassiske fortalt; og der er skægge passager; man kunne måske bare ønske at det var lidt sjovere, og der var lidt flere af dem.
Fungerer som oplæsningsbog for de +6-årige.
Højtlæsningsbog om Milo og hans venner og ikke mindst den geniale opfinder Karl Kold, der har opfundet et spejl der giver adgang til eventyrenes verden. Desværre er det også en indgang fra eventyrene til vores verden. Det kan næsten kun gå galt. Det er skægt og tempofyldt – men det kunne både være skæggere og mere kaotisk.
