”Der var universet, solsystemet, jorden, Grønland,
bygden, det grønne hus,
Andreas, Sofie, far og mor,
og inde i mors mave var der en astronaut der svævede rundt i sig eget univers”.
Drengen og pigen og miraklet i snehulen er tredje bind i Kim Leine og Peter Bay Alexandersens serie af fortællinger om de to søskende Andreas og Sofie, der bor på Grønland med deres mor og far. Alle tre er udkommet op til jul, men er de julefortællinger, er de endog meget utraditionelle julefortællinger. Vi har oplevet fattigdom, hundebid og et noget anderledes børneliv end det, børn oplever hernede i Danmark i Drengen der drog nordpå med sin far for at finde julemanden(2015) og Pigen der kunne tale med hunde (2017). De er alle udkommet op mod jul, men holder meget længere end julemåneden.
I Drengen og pigen og miraklet i snehulen oplever vi det samme mirakel som Maria og Josef i stalden. Her udspiller fødslens mirakel sig dog nødtvungent i en snehule.
Da Andreas og Sofies mor skal føde, kan helikopteren ikke komme, og hele familien drager derfor afsted på hundeslæde tværs over den islagte fjord mod byen. Men hverken slædeturen eller fødslen går helt som planlagt.
Det hele begynder ellers ret godt, og læseren møder på turen flere af de grønlandske havdyr, inden familien kører ind i en voldsom orkan, en Piteraq, som tvinger dem til at afbryde turen og søge ly i en snehule. Her overnatter de, faren drager ud efter hjælp, og mens han er borte går fødslen i gang.
Andreas og Sofie bliver således fødselshjælpere. Det er en yderst detaljeret, og på mange måder barsk, beskrivelse af fødslen, den tidligere sygeplejerske og fødselshjælper i Grønland, Kim Leine disker op med. I forrige bind, Pigen der kunne tale med hunde, var det detaljerede beskrivelser af datterens blodige slædehundebid, der var i fokus. Her er det fostervand, slim og fedt, der er i fokus. Fødslen er beskrevet ve for ve på en både levende og dramatisk måde, så fødslens biologiske sider kommer i fokus, og moren, Andreas og Sofie fremstilles som både handlekraftige og empatiske. Og som om en fødsel ikke er nok, er det en tvillingefødsel, vi er med til!
Gennem hele sit forfatterskab har Kim Leine haft et godt øje og en fremragende pen til at skrive det store hvide land, naturen, dens kræfter og de umådelige vidder frem i sine fortællinger. Det gælder både skønheden, det hæslige, det grimme, det ulækre og det barske. På den måde er Drengen og pigen og miraklet i snehulen en fortælling, der både fortæller om de barske sider af livet, men samtidig er voldsomt livsbekræftende.
Peter Bay Alexandersen illustrationer supplerer og underbygger igen fortællingen. I hans billedside er der noget poetisk og sart, der indfanger læseren og som afbalancerer Kim Leines ord. Her er nok for barnet at kigge på, mens fortællingen bliver læst op enten derhjemme eller i indskolingen.
For alle tre bøger i serien gælder, at de er spændende og fanger barnelæseren ind, at de ligger godt i munden på oplæseren, og at de afstedkommer et hav af spørgsmål under og efter læsningen. Både til fortællingen og til billederne. Og det er vel egentlig den bedste anbefaling.
Drengen og pigen og miraklet i snehulen
