Drengen, der blot kaldes ”Drengen” tager med sin far til hestevæddeløb, men da løbet hurtigt keder ham, drager han i stedet ud og ser på byen. På lossepladsen finder han en gammel bil, der har magiske kræfter. Bilen kan tale, men kan kun sige ordet ”nej”.
Samme aften bliver pigen ”Sux” eftersøgt i tv. Drengen ser, at ordet ”Sux” står på den fortryllede bils nummerplade. Bilens farver stemmer også overens med den eftersøgte piges påklædning. Bilen er i virkeligheden pigen Sux, der er forhekset. Kort efter kører bilen Drengen ud i en skov, hvor de møder en forkølet heks. Det viser sig, at heksen ufrivilligt kommer til at trylle mennesker om til mærkelige ting, biler, krager m.m., når hun nyser.
Med hjælp fra Drengen ophæver heksen fortryllelsen af bilen, og pigen Sux bliver sig selv igen. Drengen kurerer heksens forkølelse, så der ikke sker flere ulykker, men hvem ved? Måske bliver hun forkølet igen.
Jeg har forsøgt at gøre mit resumé af ”Drengen og den talende bil” så enkelt som muligt, og det er ikke nogen let opgave. Med lidt god vilje kan man kalde historien fabulerende. Mere kritiske røster vil kalde den ustruktureret. Jeg heller mest til det sidste. Jeg har intet imod, at en fortælling for børn får lov at springe omkring og blive fjollede. Det er mange fortællinger og forfattere sluppet overordentlig fint afsted med. Det lykkes på ingen måde for denne bog. Fortællingen vælter rundt som en elefant i en glasbutik, og som læser bliver man hægtet af. Det er ikke godt. Jeg tror, at børnelæsere i dag vil have mere end det, selvom jeg ikke vil udelukke, at nogle børn vil finde bogen morsom. Fred være med det. Det skal de så sandelig have lov til. Det ændrer ikke ved, at selv insisterende fjollerier bør holde en nogenlunde gennemskuelig komposition for ikke at blive totalt uvedkommende, og særligt med Kirsten Ahlburgs erfaring taget i betragtning, kan jeg kun forundres over en udgivelse som denne. Jeg savner en historie med noget på hjerte.
Jeg gav bogen nogle gennemlæsninger for at se, om den vandt ved nærmere bekendtskab. Det gjorde den ikke. Derimod er man godt underholdt på billedsiden, hvor illustrator Rasmus Jensens tegninger giver historien liv. I bedste Sven Nordqvist- stil er billederne fulde små syllepser, primært en mulvarp og en måge, der følger Drengen og den fortryllede bil. Illustrationerne er udtryksfulde og dynamiske, og de hjælper til, at man som læser kan følge med i den kaotiske fortælling. Man kan roligt antage, at Rasmus Jensen har haft mulighed for at lade fantasien få frit spil.
Hvis man, på trods af denne anmelders noget anstrengte forhold til bogen, alligevel ønsker at investere i den, bør den findes i skolebibliotekernes indskolingsafdeling. Bogen henvender sig først og fremmest til denne målgruppe. God læselyst, trods alt.
