”I et kort øjeblik har Emma glemt alt omkring dem. ”Må du ikke få en profil for dine forældre?” ”Jeg har ikke spurgt.” ”Hvorfor ikke?” ”Jeg gider ikke have en. Og skal jeg fortælle dig, hvorfor jeg ikke gider det?” Amanda taler højt nu. Ida Sofia og de andre piger fra Emmas klasse kigger. ”Fordi det får folk til at opføre sig som tabere.” Emma spærrer øjnene op. Hvad? ”De skriver en masse lede ting, bare fordi andre gør det,” fortsætter Amanda. ”Ting, som de aldrig ville turde sige, hvis de stod foran personen. Jeg kan bedre lide folk, der har deres egne meninger.”
I Emmas hemmelighed følger vi Emma, som er startet i en ny klasse uden nogen af de sædvanlige veninder. Det er spændende, for endelig føler Emma hun har muligheden for ikke bare at være den stille pige, der følger i kølvandet på veninden Josefine. Men det er svært at sætte sig igennem og få opmærksomheden i en klasse med mange andre piger. Derfor smutter der en lillebitte uheldig hvid løgn ud af Emmas mund. Hun kommer til at fortælle de andre piger, at hun på familiens tur til Italien i sommerferien fik sig en italiensk feriekæreste, og at hun stadig har kontakt med ham. Det starter som en
lillebitte løgn, men lige så langsomt vokser den, og snart har Emma helt mistet kontrollen og får viklet sig længere og længere ind i det spind hun selv har fået lavet.
Emma ender selvfølgelig med at bliver afsløret (i sidste ende var det måske ikke supersmart at bruge billedet af sin lillebror som påstået billede af den italienske kæreste). Hurtigt går hun fra at være en af de virkelig populære piger til at være hadet og modtage ubehagelige beskeder på de sociale medier. Hun ender virkelig i en shitstorm, og det er faktisk først da hendes karatelærer giver hende et godt råd om at være lidt mere ligeglad med, hvad andre tænker om hende, at hun får vendt bøtten og får et nyt syn på det
hele. Samtidig opstår der et venskab med pigen Amanda, som er fuldstændig ligeglad med hvad andre synes om hende, noget Emma er ret fascineret af.
Emmas hemmelighed er anden del af serien Pigeliv, hvor hver bog følger en af pigerne Emma, Josefine og Amanda. Serien efterfølges af ”Pigeliv LOVE”, hvor pigerne er lidt ældre, og man kan altså som læser følge med, efterhånden som man selv bliver ældre. En virkelig fin feature, også som formidler hvor man kan anbefale den næste serie til de ivrige læsere.
Pernille Ørum-Nielsen har illustreret både forsiden og de fine vignetter, der pryder bogen, blandt andet ved nye kapitler. Der er noget næsten Disney-agtigt over hendes streg, og hun har da også skabt tegneserien Hit-Girl i Hollywood. Den fine forside vil uden tvivl tiltrække mange pigelæsere, der også vil lade sig begejstre af indholdet.
Bogen er yderst vellykket. Plottet og temaerne om fx mobning og venskab er meget troværdige, og selv som voksen læser sad jeg og fik lidt ondt i maven over Emmas problemer. Skrivestilen og dialogen bogen igennem er også meget velfungerende og bidrager til det fine helhedsindtryk. Alt i alt en rigtig fin fortsættelse på en rigtig fin serie.
