”Hvad er der i vejen med mig?
Hvordan er jeg blevet så frygtelig?
Har jeg altid været så frygtelig?
Er jeg født sådan?”
Sådan spørger hovedpersonen, 13årige Stephanie, i Sanne Munk Jensens ungdomsroman En dygtig havfrue.
En roman, hvor Sanne Munk Jensen henvender sig til en noget yngre målgruppe end hun plejer, og hvor Sanne Munk Jensens svar på Stephanies spørgsmål er et rungende: nej.
Stephanie er en pige på vej ind i puberteten, med det virvar af følelser og fokus på andre, deres og egen krop, og med den første forelskelse i svømmetræneren Tarek, til følge.
Handlingen er henlagt til svømmehallen og til det havfruehold, hvor Stephanie kæmper for at blive den dygtigste, så Tarek endelig får øjne op for hende, og hun kan blive udtaget til vinterferiens dykkershows i Den blå planet.
Stephanie oplever svigt på svigt i sin skilsmisseramte familie, hvor far og mor ikke kan kommunikere ordentligt med hinanden, og alt i alt har hun svært ved at fungere socialt både derhjemme, i skolen og på svømmeholdet:
”Jeg ved ikke, hvad jeg skulle med en bedsteveninde. Eller hvad de skulle med mig. jeg ved det simpelthen ikke”
Handlingen i En dygtig havfrue veksler mellem den glamour man kan opnå på havfrueholdet, især hvis man har det rette udstyr i form af farvestrålende silikonehaler til 20. 000,-, og så de mørke tanker Stephanie er fyldt med, og de midler hun anvender for at opnå sine mål. Hun lyver, stjæler og tyer endda til vold over for den pige på holdet, Selina, der ønsker at være hendes veninde.
Stephanie går rigtig meget ondt igennem i historien, er ikke socialt velfungerende med sin fornemmelse af ikke at passe ind, ikke at kende de koder der skal til for få venner og ikke mindst frygten for at skulle række hånden ud mod andre; men til alt held lader Sanne Munk Jensen En dygtig havfrue slutte med håb for Stephanie, hendes forhold til andre og især forældrene og Selina.
En dygtig havfrue er ikke en brugsanvisning til unge socialt svage piger på vej ind i puberteten, men en socialrealistisk fuldblodsroman. Det selv om meget af handlingen er henlagt til det glamourøse og pigede svømmemiljø på havfrueholdet. Meget passende og for at afveje alt det mørke, som end ikke klorlugten fra svømmehallen kan fjerne.
Siden Sanne Munk Jensens gennembrud En dag skinner solen på en hunds røv (2007), som i anmeldelser blev kaldt ”Per-fucking-fekt” (Berlingske Tidende), har man tænkt, at det ikke er voldsomt mange bøger forfatterskabet rummer; men her kun et år efter Tag gaden tilbage, skrevet i samarbejde med Sarah Engell,er der grund til at håbe, at pauserne måske ikke bliver så lange fra bog til bog.
En dygtig havfrue er oplagt som frilæsning på mellemtrinnet, og som hovedværkslæsning for (især) pigerne i 6. klasse. De øvrige elever kunne så, eksempelvis, læse Jesper Wung-Sungs Guldfisken Glimmer(2019), hvor Glimmer, som en anden havfrue, har gevaldigt ondt i fiskehalen, da han forlader sit rette element. Stephanie og En dygtig havfrue fortjener et ordentligt slag med havfruehalen på vej ud til læserne både derhjemme og i skolen. Og de voksne kan godt læse med og blive lidt klogere.
