”Sådan en nat må man digte sine drømme selv.
Men der findes ingen ord.”
De danner et stærkt billedbogspar, Mette Hegnhøj og Mette Marcussen, i billedfortællingen om den stille, triste pige, der ikke kan sove En nat.
”Den første og eneste nat uden en ven
smelter sneen og bliver til vand.”
I En nat skriver Mette Hegnhøj poetisk om pigens følelse af ensomhed, forladthed, en drøm og en skrivemaskine uden bogstaver i korte prosalyriske sætninger. Hertil kommer, spredt ud over illustrationerne, ganske få ord, der underbygger stemningen og giver fortællingen et glimt af håb, mens hun høster bogstaver på Mælkevejen.
”For sådan en nat må man digte sine drømme selv.
Men der findes ingen ord.”
Her tager Mette Marcussen over med smukke, stiliserede, mørke opslag, der maler natten frem, og lader Mette Hegnhøjs korte tekst stå lysende med hvid skrift.
Når der ikke er bogstaver på skrivemaskinen, må man lade Mette Marcussens smukke billedside tage over i (nærmest) ordløse opslag, der fabulerer videre på Mette Hegnhøjs ord.
Sådan kan man lege med billedbogen som medie. Det har de to gjort før med stort held med skiftende partnere. Mette Hegnhøj senest i erindringsbogen Ud og stjæle erantis, den skønne Mandfolk og i gennembrudsfortællingen Ella er mit navn. Vil du købe det?
Mette Marcussen i Drømmecykler og fodboldhunde – digte for børn til Carsten René Nielsen digte, Listebog til Birgitte Krogsbølls lister og den prisvindende Historien om Daniil Kharms med ord af Martin Glaz Serup fra 2017.
I En nat følger vi den stiliserede, stille, stridhårede søvnløse og sansende pige gennem en nat i rummet mellem sprog, billeder, drøm og virkelighed. Smukt, enkelt og virkningsfuldt. Med billederne kommer drømmene. Gennem drømmene kommer ordene, og der kommer igen bogstaver på skrivemaskinens tastatur: ”Og det allertætteste mørke viger nu for en strøm af ord.” Selv efter den mørkeste nat må mørket vige for lyset.
En af Mette Hegnhøjs styrker er, at hun med sit præcise, poetiske sprog giver plads for Mette Marcussens illustrationer, der denne gang får lov til at fortælle hovedparten af historien.
Med norske Gro Dahle er: “En billedbog er ikke en aldersgrænse, den er et medie.” Det kommer man til at tænke på under læsningen af En nat, der kan læses, forstås og nydes på mange måder. Til samtale med børn om at være søvnløs og drømme, og til alle os andre med besked om at se de forunderlige og poetiske sider, sågar ved sådan En nat.
Mette Hegnhøj og Mette Marcussen har med En nat skabt billedbogskunst, der kan danne baggrund for gode samtaler mellem generationer.
