Det var det smukkeste bryllup i mands minde. Men knap var festen overstået, før alle spurgte hinanden: Hvornår skal de så have børn?
Helt ærligt, sagde dronningen. Det må de da selv om.
Du skal ikke være sur, sagde prinsessen. Det gør ikke noget.

Sådan er fortællingen om den royale fødsel: Fyldt med kongelige, men med en helt jordnær samtale, hvor prins og prinsesse ikke er så kongelige, at de ikke bare tænker deres og gør, som de selv finder bedst.

Det er en fortælling sat i royale rammer men med et helt vedkommende identitetstema: Hvordan bliver man et menneske? Lever man op til andres forventninger? Er det arv eller miljø, der betyder mest?

Prinsen og prinsessens forældre og hele hoffet har deres tanker om, hvordan det lille royale barn skal arte sig, hvilke interesser, barnet vil få, hvilke medfødte evner det har og hvilken fremtid, der ligger foran. Det får man svaret på i slutningen på sidste side. Og det måtte de jo alle vente på at få at se.

Sådan er det en fin bog til samtale om, hvordan man kan arve forældres, bedsteforældres eller fjerne slægtninges særlige kendetegn, hvordan man kan være musikalsk fra fødsel eller hvordan man altid kan skabe sit eget liv. Det hele er sat i en royal ramme, og illustrationerne passer fint til den nutidige fortolkning af et hof med en ironisk distance.

Teksten er kort med ironiske bemærkninger, og det er næsten udelukkende direkte tale.

PS. Som den fejlfinder, man også må være som anmelder, så er det irriterende, at der i den korte tekst optræder et :Måske får baret lige så meget hår som kongens far,?. Barnet er hovedpersonen, og det burde være fundet i korrekturen, at samme barn netop her er stavet forkert.

Det er en glimrende bog til oplæsning – og samtale.

Det er et af de mindre forlag: Lamberth, der står bag udgivelsen. Man kan få mere overblik over deres udgivelser på www.lamberth.dk