Billedbogen “Enhjørningens magi” starter med, at enhjørningen Uni flygter gennem skoven, fordi den onde ridder og hans mænd er efter hende. De onde mænd vil skære hornet af hende og bruge dets magi til at helbrede deres syge konge. Undervejs møder Uni drengen Snu og hans gedeflok. Snu hjælper Uni ved at forklæde hende som ged, og da den onde ridder i raseri sparker til en sten og brækker sin tå, bruger Snu Unis magiske horn til at helbrede ham. Herefter drager de alle – stadig med Uni i forklædning – mod kongeslottet for at helbrede den syge konge. Og det bliver ikke uden komplikationer.
Det er ikke en let opgave at fortælle, hvad “Enhjørningens magi” handler om. Der sker meget på bogens kun 32 opslag – for meget – og jeg har svært ved at lure, hvad historien egentlig vil. Vil den læses som et klassisk eventyr ud fra en lige så klassisk kontraktmodel? Vil den være en kort, delvis humoristisk fantasyhistorie? Eller vil den måske bare være en eventyrlig fortælling for mindre børn? Det er svært at blive klog på.
Fortællingen fremstår for fragmenteret efter min smag, blandt andet fordi, der sker ting, som jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med. Hvorfor skal Uni fanges af en drage, der fejlagtigt tror, hun er en ged? Scenen fører ingen steder hen. Og hvorfor er gedehyrden Snu pludselig en satyr? Jeg bliver læseren svar skyldig, for heller ikke dette bruges til noget i historien.
I efterskriftet kan man læse lidt om enhjørninge og satyrer og hvilke egenskaber, man tillagde disse overnaturlige væsner i folkeloren. Det er et udmærket supplement. Til allersidst skal læseren gætte forskellige former for mærkelig medicin. Her fortælles blandt andet om alrunes helbredende kræfter og pestlægernes ejendommelige fuglemasker. Igen et glimrende supplement, der kan danne grundlag for en snak om overtro med børn.
På illustrationssiden er jeg godt underholdt af Lykke Biancas tegneseriestreg. Bianca kan sit håndværk og skaber klare baggrundsillustrationer, der supplerer fortællingen uden at tilføje noget ekstra til historien. Stregen lægger sig nogle steder op ad manga. Særligt den flygtige drage har noget umiskendeligt Pokémon-agtigt over sig. Illustrationerne holder sig til det sikre og agerer baggrund.
En god historie er kendetegnet ved en tydelig rød tråd, en fortællingens kerne, der holder sammen på handlingen og driver den fremad. Denne røde tråd er for mig uklar i ”Enhjørningens magi”. Jeg er med på ideen om et moderne eventyr baseret på gammelkendte temaer og figurer, og jeg har stor sympati for bogens endelige, om end meget eksplicitte, budskab om at bevare barnet og fantasien i sig. Men jeg synes, historien løber af sporet og mister fokus. Den giver sig ud for at være et eventyr, men mangler eventyrets struktur. Jeg mister tråden.
”Enhjørningens magi” kan tjene til en hurtig, eventyrlig fortælling for læsere i den sene indskoling eller tidlige mellemtrin, og den kan også fungere som højtlæsning for mindre børn. Om den vil blive indkøbt er et andet spørgsmål med en pris på op til 419 kr. Der er ikke sammenhæng mellem kvalitet og pris. Desværre.
