Jeg er gået ind på hendes betingelser: Ingen rigtige navne på mennesker, steder eller firmaer. Og det giver nærmest hendes fortælling en ekstra styrke: Ved ikke at lade den foregå et bestemt sted, foregår den overalt. Ved ikke at lade den handle om nogen, kommer den til at handle om alle.
Med ”Exit Sugartown” melder forfatteren Martin Petersen sig tilbage på banen med væsentlig, relevant og god ungdomslitteratur. Forfatteren til den historiske roman ”Med ilden i ryggen” (1999) og ”Adams fest” (2000) skriver sig med samtidsromanen ”Exit Sugartown” ind i den nye aktuelle genre, migrant-litteraturen, om de mange illegale immigranter og bådflygtninge, der hver dag krydser Middelhavet for at nå Europas forjættede strande i jagten på et bedre liv.
Romanen bygger på det fiktive interview, bogens fiktive forfatter, Marcus, har med jeg-fortælleren, Dawn på 17 år i fængslet. En jegfortæller, der ved bogens slutning er død, og som dermed slutter sig til rækken af døde, eller halvdøde, fortællere i de nyeste ungdomsromaner, Ronnie Andersens ”Komatøs” (2012) og Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensens ”Dig og mig ved daggry” (2013).
Dawn bor med sin familie i den fiktive afrikanske by Sugartown. Hendes mor sørger for at familien overlever ved at sy denimjakker for vestlige firmaer. Hendes alkoholiserede far, som er tidligere skomager, må ernære sig ved lejlighedsvist at støbe gasbeton. Selv drømmer Dawn om en uddannelse, hvor hun kan lære mere engelsk. Men det er meget småt med penge, og da hendes mor dør bliver det endnu mere småt med mad, småt med arbejde, og ingen tid til skolegang. Dawn forsøger at overtage morens arbejde, men er hverken dygtig eller hurtig nok, og da hendes lillebror, Charlie, begynder at spise græs og dropper ud af skolen for at arbejde på cemenstøberiet, rejser hun og hendes veninde, Didi, som så mange andre unge, hen hvor de tror pengene er.
Det er den europæiske storby, i romanen kaldt, City, der trækker. Rejsen dertil, over havet i en overlæsset lille båd, er livsfarlig. Dawn kommer frem, men ender med en kæmpe gæld til de mænd, der organiserede transporten. Hun lever med falsk ID, får de værste jobs og ender som illegal dvd-forhandler på et marked. I City må hun hele tiden navigere uden om vold, sexhandel og den kriminalitet byen er fuld af.
Med romanen stiller Martin Petersen det helt centrale spørgsmål, om det ikke en menneskeret at kunne klare sig? Eller blot overleve?
”Exit Sugartown” er spændende og godt fortalt som roman. Læseren lever sig ind i Dawns forskellige prøvelser og føler med hende, hver gang hun udsættes for nye overgreb fra de forbryderiske elementer, hun hele tiden er tvunget til at omgive sig med, og som til sidst ender med at koste hende livet. Romanen slutter med at bogens fiktive forfatter og Dawns veninde, Didi, tager afsked med Dawn i fængslets kapel.
Udover at romanen fungerer fint som roman, er bogen også oplagt at læse som et indblik i den globaliserede verden og migranternes levevilkår. Vi møder dem i disse år i alle verdens storbyer, på restauranter, markeder og hoteller.
I skolen er den oplagt, udover i dansk, også at læse i samfundsfag. Nedenstående links viser alle hen til sider på internettet, der kan give den unge læser fakta, der underbygger romanens fiktive handling og de ting Dawn, Charlie og Didi udsættes for.
Romanen er et væsentligt indlæg i den debat, der er, eller bør være, om de forhold vor globaliserede verden byder de mange migranter, især fra Afrika. Her tænker jeg på de skrækkelige billeder, vi ofte ser fra den italienske ø, Lampedusa, hvortil et utal af bådflygtninge ankommer fra Afrika.
”Exit sugartown” anbefales til både fritidslæsning og til brug i skolens undervisning. Det er en godt komponeret, velskrevet, velresearchet og væsentlig roman Martin Petersen her har skrevet.
