Det var for koldt at vente uden for Kreativ Skrivning, så Cath fandt en bænk indenfor i Andrews Hall. Hun sad med det ene ben under sig og lænede sig op af den cremefarvede væg. Hun tog mobilen op og åbnede en fanfic, hun var ved at læse. (Hun var for nervøs til at læse lektier). og Da hun kom hjem til kollegiet, var hun ved at dø af sult. Hvis hun blev ved med at spise sådan, ville hendes proteinbarer ikke engang holde ugen ud. Der sad en dreng uden for hendes værelse. Den samme dreng. Reagans kæreste? Reagans rygevej?
Sådan kan to citater fra ”Fangirl” vise lidt om de tematikker, der er på spil i denne (lange) ungdomsbog. Det ene er ønsket hos Cath om at blive forfatter (eller i hvert fald blive bedre til at skrive fanfiction), og det andet er det helt utrolig besværlige for Cath, der ligger i at skulle blive voksen, – med de problemer der følger med: kærester, selvstændighed, ansvar og ikke mindst at blive skilt fra sin tvillingesøster.
Amerikansk ungdomslitteratur har ofte en meget ”amerikansk” tone. Det er (fordomme! Fordomme!) med et stærkt fokus på sex (eller de mange forbud i amerikansk uddannelseskultur overfor alt, der kan komme under kategorien ”sex”), hvorfor det for danske unge læsere kan være lidt trivielt med de mange beskrivelser af forældrefrie fester og mørke og druk og hvad deraf følger i lige så mørke værelser.
”Fangirl” har en befriende fokusering på mere komplekse temaer. Cath er tvillingesøster til Wren, deres mor har forladt dem (på dagen, hvor World Trade Center blev bombet), deres far er maniodepressiv, de har ingen familie i nærheden, de skal begynde studierne i en by henved 100 miles fra hjemmet, Wren har et opgør med ”tvillingeidentiteten”, Cath har social-angst og tør end ikke nærme sig spisesalen alene og de er begge i store kriser med forholdet (eller det manglende forhold) til moderen.
Det er Cath, vi følger i hendes forsøg på at komme igennem det første semester. Hun får heldigvis hjælp af sin ”roomie”, der måske nok virker noget hård og skarp i tonen, men som inderst inde er et godt og ansvarligt menneske, og hun får hjælp af Levi, som også er der for hende i de mange kriser, forældrene bringer hende i.
Det er 472 siders fortælling om amerikansk collegeliv, hvor man får et nogenlunde troværdigt billede af ungdomslivet i Nebraska og omegn. Cath skriver fanfiction og lever langt lykkeligere på internettets fan-fiction-sider end hun gør i virkeligheden. Også denne problemstilling er ret troværdig beskrevet.
Rainbow Rowell skriver ”ungt med de unge” uden at være alt for slangpræget, men hun får givet et billede af de problemer, der er knyttet til de sociale platformes krav om at ”være på”. Det er en roman om at blive forfatter, men det er først og fremmest en roman om at blive (lidt mere) voksen.
Når det er sagt, så er romanen amerikansk. Den beskriver en amerikansk ungdom. Det kan også være godt for danske unge at få et indblik i collegeverdenen og spisesale og et mere autoritært uddannelsessystem. Rowell skriver sjovt og nænsomt om en nørdet pige, der klarer sig uden at følge strømmen af ”heppekorspiger”.
