Han er nu så rar, mr. Lear
der skriver om dette og dat.
Men sær er han også.
Det siger de fleste.
Forfalden til pjat.
Sådan præsenterer Edward Lear sig selv i sin ”A Book of Nonsense” fra 1846, her i Arne Herløv Petersens oversættelse fra 1986. Hans nonsensdigte har stadig høj status i de engelsktalende lande, mens interessen for dem har været mindre i den øvrige verden, herunder Danmark.
Måske ikke mindst fordi digtene er så djævelsk svære at oversætte til et, f.eks., brugbart dansk. Flere har forsøgt, og nu er det så børne- og ungdomslitteraturforfatteren Kim Langer, der har givet sig i kast med en gendigtning af ”Fortællingen om de syv familier ved Pibleboblesøens bred”, illustreret af Mårdøn Smet.
For at begynde med Mårdøn Smet, så er det en hel særegen billedverden der passer som fod i hose, han har fået skabt. Bogen er fyldt med sorthvide illustrationer og vildt fabulerende, farvestrålende helsides opslag, der sender hilsener tilbage tekstens, forvrøvlede, eventyrlige, legende og dekadente oprindelige victorianske ophav.
Under oplæsning af teksten søger tilhøreren løbende efter både mening og støtte for teksten i disse særdels vellykkede billeder.
Kim Langers gendigtning ligger godt i munden på oplæseren, men megen mening er der ikke at finde i galskaben:
Men den blå knap dykkede ned i en
perpendikulær,
spikulær,
orbikulær,
kvadrangulær,
cirkulær
fordybning i det bløde mudder, hvor den rent faktisk boede.
Men sjovt er det. For her i bogen er det det legende aspekt ved sproget, det at danne nye ord, som ”rosinkageloppen”, ”plyskipufskitræerne” der er det centrale i historien om de syv familier i landet Rablebavles endeligt, fortalt i præcis 13 kapitler. Sproget henter sin inspiration i både eventyret og i lyrikken, og bogen er absolut et bekendtskab værd.
”Fortællingen om de syv familier ved Pibleboblesøens bred” anbefales til brug i daginstitutionen og i indskolingen, til brug i arbejdet med børnenes sproglige bevidstgørelse, om orddannelse og fortællingens grammatik, men den kan også bruges til fornøjelig oplæsning ved sengetid.
Som bagsideteksten til denne forvrøvlede fortælling om 7 dyrefamiliers sørgelige endeligt lyder:
Kom sæt dig, min ven, og hør, hvad jeg ved om de syv familier ved Pibleboblesøens bred. Vil du vide, hvordan det gik dem i livet, så lyt til historien, og vær ikke pivet, hvad enten den nu er grum eller rar, de spørgsmål du stiller, giver den et svar.
Fik de bitter kalk, fik de saft eller kage?
Fik de kys og kram eller prygl med en stage?
Vil historien om dem fryde dit hjerte
eller bringe dig både sorg og smerte?
Vil du le eller græde? Kom kun og læs med, om de syv familier ved Pibleboblesøens bred.
(illustration fra bogen)
