Frede er en voksen mand nu, og han har selv børn, men engang var han en dreng. Da var mange ting anderledes. Man havde for eksempel ikke computere og mobiltelefoner. Dengang boede Frede i en lejlighed i et gult hus. Når man stod i gården, havde man huset på tre sider.
Og her bor Frede så sammen med sin far, for hans mor er flyttet til Århus. Men så bor Betty der heldigvis også. Og fru Bruun. Og bageren. Og så er der Kjeld, der bor ovre i den anden fløj. I det hele taget bor der mange mennesker rundt om Frede.
Fortællinger om Frede er Thorstein Thomsens samlede udgave af de tre bøger: ”Fortællinger om Frede”, ”Flere fortællinger om Frede” og ”Sidste fortællinger om Frede”. Helt i Emil-fra-Lønneberg-stilen er det en dreng med lyst på livet, der er hovedperson. Ingen bliver skudt, der er ingen vold, der er på den måde lidt Bulderby og Lønneberg over bøgerne. Og det er der brug for i alles verden.
Fredes liv beskrives og fortælles i et sprog præget af megen dialog. Det er perfekt til oplæsning, hvor det er så tydeligt, hvem der siger hvad. Frede har et godt syn på virkelighedens krav til en 8-årig. Betty kommer for at følges med ham til skole, men så siger han:
”Hør her, det er forår i dag, og jeg kan desværre ikke komme i skole.”
”Men Frede, det skal man.”
”Det kan godt være, at du skal, men jeg skal altså ikke.”
Og så bliver Frede hjemme sammen med sin far, og han lærer noget om Christian den Fjerde og de graver i kolonihaven. Det er der megen læring i. Og da Betty og Frede sidst på dagen skal konkurrere i, hvem der har lært mest den dag, så ender det med uafgjort.
Fredes verden og familie er hans far og faderens kæreste Lise og nabolaget. Det er trygt at have en barndom her. Frede gør alt i den bedste mening, men præcis som Emil fra Lønneberg, så er det til tider skarnsstreger, der kommer ud af ”den bedste mening”.
Thorstein Thomsen fortæller herligt og ligetil, så både børn og voksne kan læse med. Også derfor er det en fremragende oplæsningsbog. Man kan tale sammen om Fredes oplevelser og hans gode hensigter. Denne samlede udgave giver masser af godnathistorier.
Og så har Tea Bendix givet streg til Frede og hans fortællinger. Det er godt. Sort og hvidt og gråt i fine tidløse tegninger.
http://www.thorsteinthomsen.dk/
