’Fuck dig, Johannes’ er en del af Gyldendals hjerteserie. Johannes er halvt grønlænder og flytter meget modvilligt fra Aarhus til Ringkøbing sammen med sin familie. Det er han bestemt ikke lykkelig for. Og så hjælper det ikke en døjt at Ringkøbing markedsfører sig selv som Europas lykkeligste by. Tværtimod – det fylder Johannes med kvalme og foragt. Altså lige indtil han møder den yppige og vidunderlige, halvt irske Caroline. De forelsker sig med hvad deraf tilflyder af gensidig usikkerhed, brusende lykke, jalousi, poesi, sommerfugle og Carolines lidt vel klamme stedfar.
Det ligner med andre ord mange ungdomskærlighedsromaner indtil Caroline ud af det blå bliver indadvendt, svarer ikke på Johannes’ gentagne sms’er og tager på besøg hos sin irske mormor. Hun vender heldigvis tilbage til den stadigt mere desperate Johannes. Lykken genoptages indtil en meget dramatisk nytårsaften.
Der er mange delelementer på spil i ’Fuck dig, Johannes’. Først og fremmest er det en kærlighedshistorie med afmålte doser af lykke, sex, usikkerhed og jalousi. Men bogen vil en temmelig meget større masse mere. Og det bliver et problem; der er afstikkere til Thulesagen, der er sommerfugle og referencer til Inger Christensens mesterværk ’Sommerfugledalen’, der er småfortællinger om, hvordan det er at flytte fra Aarhus til Vestjylland, der er konturerne til en incesthistorie, der er bitter provinsbysatire, der er hårdkogte og forskruede politiafhøringer og der er mere.
Desværre synes jeg ikke at de enkelte dele hænger sammen. Og heller ikke med hovedhistorien – især Thulesags-afstikkeren virker påklistret. I det hele taget bliver Johannes’ grønlandske baggrund ikke brugt til noget signifikant i historien. Det behøver den heller ikke nødvendigvis. Det er jo ikke sådan, at blot fordi man kommer fra et bestemt sted i verden, at det partout skal være det eneste bestemmende for ens personlighed og historie, men i ’Fuck dig, Johannes’ bliver der antydet at den grønlandske baggrund har substans for Johannes, men jeg synes ikke, det kommer ud over det påståede og brugt som andet end kulisse.
Sproget er især i begyndelsen aggressivt, bittert og spækket med bandeord – jf titlen. Men aggressionerne kommer ikke nok ned i Johannes som andet end et væld af forhelveder og fuckdiger. Johannes er i begyndelsen kun et stort katalog af bitterhed – men på en eller anden måde kunne jeg ikke mærke den som andet end råbende banderier. Og det er søreme ærgerligt.
’Fuck dig, Johannes’ er en kærlighedshistorie med en masse afstikkere om fx Grønland og provinsen og poesien, der kommer som perler på en snor. Desværre hænger de enkelte delelementer ikke sammen. Og det er irriterende når hovedhistorien med Johannes’ og Carolines forelskelse med tilhørende evig usikkerhed og småjalousi egentlig fungerer ok glimrende.
http://gyldendal.dk/boeger-til-boern-unge/boerneboeger/9788702130416/fuck-dig-johannes
