”Geniale udfordringer” er en opgavebog. Men ikke en opgavebog i gængs forstand. Det er mere en opgavebog, der prøver at lege med mediet og prøver at spille med på YouTube-stjerners mere eller mindre gakkede challenges.
”Geniale udfordringer” udfordrer måden at tænke en bog på. Den beder om at ødelægge bogen, gøre den våd, tegne i den, kaste med den, rive sider ud og så videre og så videre.
Opgaverne kan fx være at tegne noget uhyggeligt, at bruge bogen som en fluesmækker, at se, hvad der sker, hvis man blandt andre mennesker lader bogen angribe en, at lime ting ind i bogen og mere end 200 andre ’crazy’ påhit.
Der er som sagt mere end 200 ideer. Så nogle af dem er selvsagt skægge. Men jeg stillede mig ofte spørgsmålet: vil man virkelig … fx lade som om, bogen har fanget en, og så stå og råbe om hjælp? Jeg tvivler.
Jeg tror ikke, man skal tage bogens titel, ”Geniale udfordringer”, alt for bogstaveligt. Og jeg synes, det er – måske bevidst – paradoksalt, at der på bogens første sider står, at der ingen regler er i bogen, når resten af bogen er fyldt med ’gør ditter’ og ’gør datter’.
Jeg har lyst til at rose bogen for at ville lege med mediet og genren opgavebøger. Men helt ærligt, så synes jeg, opgaverne er for forcerede. Så er det som om, fantasien og legen bliver presset ned oppefra i stedet for, at børnene selv finder på, hvad man kan bruge en bog til.
”Geniale udfordringer” er et forsøg på at lave en anderledes sommerferie-opgavebog. Og den er i lidt for få glimt vellykket. Ideen er bedre end udførelsen.
