Jeg står og venter på skuddet, men så tænker jeg, nå nej, jeg vil jo alligevel ikke nå at høre det, vil jeg? Et pistolskud er som et lyn …
Jeg lukker øjnene og venter på at blive slået ihjel.
Mit navn er Amy Fields.
Men mændene kalder mig Gidsel 3.
Dette citat er hentet fra bagsiden af bogen, der er en fed sag på 325 sider. Mange sider for en ungdomsbog, hvor forfattere og forlag ofte er nervøse for at brede sig over mere end to hundrede sider. Dette er en lang, og spændende bog i en tre gange Jan-bog-længde.
Amy Fields og far og stedmor bliver sammen med besætningen kapret på deres lystyacht ud for Somalia. Piraterne er en blandet forsamling af velstuderede ”kystvagter” og mere skumle pistolglade røvere, men en af piraterne er den unge Farouz. Mens løsesum og proceduren her aftales går livet i kahytterne med overvågning og angst og kærlighed og kriser. Det er en spændende beretning, der er forholdsvis troværdig (selv om det kan være svært at vide, hvordan en troværdig kapring ud for Somalia foregår), og faderen og stedmoderen og Amy er troværdige personer, der agerer troværdigt.
Nok bliver nogle af moralerne skåret klart ud: faderen elsker i virkeligheden Amy mere end sit arbejde, moderen, der begik selvmord havde også sine sorte sider, stedmoderen gør sit bedste og er et godt menneske, en pirat er ikke kun ond og pengegrisk, thi vi er alle mennesker, men det kan man sagtens klare, fordi personerne er så nuancerede i deres optræden.
Og nok ved vi, at en kærlighedshistorie mellem Amy og Farouz aldrig vil få nogen happy-end, men det lykkes for fortælleren at få os til at tro, at dette kunne lade sig gøre.
Det er en klassisk engelsk fortælling med mange sidehistorier, mange spring i tid, kompositionen er en anelse avanceret, og der er ikke noget indlysende slutning. Det kunne være en voksenbog. (Og helt ærligt er det svært at vide, hvorfor det netop er en ungdomsbog og ikke en ”roman”, jo, hovedpersonen er 17-18 år, men handlingen, konflikterne og bipersonerne er alt sammen noget, der er vedkommende for de fleste læsere).
Og så er det en spændende bog fortalt i et helt rimeligt sprog, hvor oversætteren Lars Bøgeholt Pedersen har gjort sit til, at det er en fornøjelse at læse med.
