”Jeg står med ryggen til et af deres to mulige bombemål. Hvis de vil plante deres bombe her, skal de enten forbi resten af mit team eller forbi mig.
Og mig kommer de ikke forbi.
Jeg glider tilbage i skjul og glor direkte ind i brædderen, mens jeg lytter. Efter flere skud. Efter en melding fra resten af teamet. Efter fodtrin.”
Det er Otto, der spiller CS, counter-strike, sammen med sit team: Gren8, Fragments, Muus og Halo. Så snart Otto (eller Ot2) er færdig med spillet, skal han hurtigt på sin cykel med fodboldtasken. Han spiller nemlig også fodbold. Han spiller på U-holdet, men lige netop denne dag får han et tilbud om at blive rykket op på førsteholdet. Det betyder, at han skal træne sammen med ”de voksne” divisionsspillere, han skal på træningslejr med dem – og så clasher det med træningen til gamer-turneringen.
Gamelederen Magnus siger sådan her, da han hører om Ottos fodbolddrømme: ”Det lyder superfedt for dig, Otto. Tillykke. Jeg håber bare ikke det betyder, at du får mindre tid til CS:GO. Vi er alle sammen nødt til at lægge energi i Go Gaming, hvis vi skal nå vores drømme for holdet.”
Det bliver dilemmaet, der går igen i denne første bog i serien: Hvordan kan Otto nå at være tre steder på samme tid? Han skal spiller CS, han skal træne fodbold, og han skal også gå i skole!
Det viser sig, at det ikke er uproblematisk at være god til mere end én ting.
Heldigvis har Otto en god mor, der er glad på Ottos vegne, men som også stiller op for ham, da
han og holdet (ja, faktisk begge hold: gamerholdet og fodboldholdet) er i problemer.
Hovedpersonerne i denne serie er teenagere. De har hverdagsproblemer, der er genkendelige, men der er også (vælger jeg at tro, jeg har tjekket med gamer-universet) en særdeles troværdig gengivelse af samtalerne, der føres under CS-spillet. Det er en serie, der kan læses med stor glæde af enhver gamer, men det er også en serie, der for ikke-gamere kan give et indblik i gamer-universet. Det er langt mere teambaseret end mange vil mene.Der findes masser af gode fodboldbøger i mange serier. Eksempelvis Glenn Ringtveds Dreamteam-bøger, men også Lars Bøgeholdt-Pedersens fodboldbøger om Valde og FC Fodboldvenner kan anbefales. En enkelt serie om gamere er der også, nemlig Kasper Hoff og Jan Solheims Gamerz. De er også gode.
Kit A. Rasmussens nye serie har dog en stor styrke i det komplekse indhold, hvor det ikke kun er CS, der er fokus på. Der er også i hver bog fokus på en enkelt person og dennes problemer med såvel spil som hverdagsliv. Indtil nu er der udkommet to bøger, men der er god grund til at forvente mindst fem – én for hver af spillerne på holdet.
På Gyldendals hjemmeside står der: ”Go Gaming er en ny serie om at spille Counter-Strike: Global Offensive, om at være en del af et hold og nogle gange måtte træffe valg, som føles helt umulige.” Og det er en seriebog, der netop handler om holdsport, ansvaret for teamet, ærlighed, kunsten at holde sit ord – og så gaming.
Link: Om forfatteren
