Det kan jo nok ikke skjules, at denne serie er blevet oversat på grund af forfatterens verdensomspændende success med sin trilogi Dødsspillet. Men tag endelig ikke fejl, denne serie behøver så afgjort ikke at ride på bølgen af den førstudgivne serie; den kan sagtens stå for sig selv.

Gregor lever sammen med sin mor, sin bedstemor og sine to søstre i en lejlighed i New York, hvor de frister en kummerlig tilværelse efter at Gregors far forsvandt et par år tidligere. Selvom det er den første dag i sommerferien, har familien ikke råd til at sende Gregor afsted på lejrskole ligesom hans søster Lizzie og da hans mor er nødt til at arbejde, må hun overlade pasningen af Gregors lillesøster til Gregor selv, da hans bedstemor efterhånden er for senil til at kunne påtage sig det ansvar. Så Gregor tager sin to-årige lillesøster ned i vaskekælderen for at sætte vasketøj over og som en anden Alice i Eventyrland, falder de begge ned i en anden og langt farligere verden. En verden befolket af kæmpekakerlakker, overdimensionerede flyvende flagermus og en meget arrogant prinsesse. Nu er det op til Gregor at navigere både sig selv og sin lillesøster sikkert op til overfladen. Men for at få hjælp til at komme op igen, må han underkaste sig en profeti, som har spået ham til redningsmand for underverdenens befolkning. Gregor kastes ud i en  farefuld mission, hvor det ikke er til at sige, hvem han egentlig kan stole på. For hvordan kan man være en helt, når man bare er en helt almindelig bange dreng, som skal passe på en meget modig og omkringfarende lillesøster? Hvem er den overlænding der, ligesom Gregor og hans søster, faldt ned i Underlandet nogenlunde samtidig med at Gregors far forsvandt?

Det er en fantastisk medrivende fortælling og det er imponerende hvor godt Suzanne Collins har beskrevet, ikke bare Gregor, men også hele det øvrige persongalleri. Særlig smukt er båndet mellem Gregor og hans til tider uregerlige lillesøster, for ikke at tale om hvordan hun formår at formidle det store hul hans fars fravær har efterladt sig og Gregors altfortærende savn – det er som en mental sårskorpe, han ikke kan lade være med at pille ved. Det er barske betingelser forfatteren udsætter sine hovedpersoner for og der er tider, hvor man sidder med en klump i halsen og en lille potentiel tåre i øjenkrogen.

Man skal ikke på nogen måde forvente, at Gregor i Underlandet har nogen form for sammenhæng med Dødsspillet, selvom de begge er skrevet af samme forfatter, nærmest tværtimod. Underlandet foregår i et langt mere fantasypræget univers, hvor scenariet i Dødsspillet nok snarere kan betegnes som en science fiction dystopi. Ligeledes ligger de to seriers hovedpersoner og deres udgangspunkt meget langt fra hinanden og Gregor i Underlandet henvender sig som udgangspunkt til et yngre publikum end Dødsspillet.

Hos nogle forfattere fornemmer man, hvordan skrivestilen langsomt bygges op, hvordan senere værker efterhånden modner forfatteren, således at tidligere udgivelser måske fremstår som enklere og mere simple i forhold til deres efterfølgere. Det er langtfra situationen med denne bog, der fra første færd virker overbevisende helstøbt og hjertegribende.

http://www.suzannecollinsbooks.com/events.htm

http://www.unshelved.com/2006-5-21

http://www.scholastic.com/underlandchronicles/