Bøgerne i Gyldendals Spurt-serie lover korte, store historier. Jeg tolker dette som et løfte om, at man her får historier, hvor der både er lagt vægt på den gode, indholdsrige historie og samtidig et let og overskueligt omfang. Hvis dette er rigtigt tolket, holder Gyldendal sit løfte med Had mig, elsk mig, selvom der måske ikke er tale om decideret ‘stor’ litteratur, hvad det så end måtte være.
Bjørn og Johan er nære venner. Deres venskab sættes imidlertid på en hård prøve, da Johan springer ud som homoseksuel. Bjørn ved ikke, hvilket ben han skal stå på, og han vælger at føje dem, der vil Johan ondt. Langsomt vikles Bjørn ind i en spiral af mobberi og vold, der går ud over hans ven. Om natten skriver han svinske beskeder om Johan på muren i skolegården, mens han om dagen frustreres over, at Johan tilsyneladende ikke lader sig påvirke af grafittiens lidet flatterende budskaber om ham. Bjørn kæmper mod sig selv, Johan og dem, der holder ham i et jerngreb, han ikke kan undslippe.
Forfatter Tomas Lagermand Lundme viser den store styrke, at han ikke er bange for at bringe tabuer på banen. Her er ikke på nogen måde tale om en idylliseret ungdomsbog, hvor alle unge lige skal have overstået det der med seksualiteten. Det er rå virkelighed, der giver indblik i, hvor svært det utvivlsomt kan være at være ung homoseksuel, samt i mobningens grænseløse uvæsen. Samtidig viser Lundme, hvordan mange unge desværre aldrig lades i fred, når de konstant kan fanges på mobilen. Noget, som Johans plageånder benytter sig meget af, når de sender Bjørn i byen. De ved, at han ikke kan sige fra.
120 sider er ikke meget at gøre godt med, men jeg har før rost Spurt-serien for at skrive gode historier, der er til at overskue. Og det er også lykkedes med Had mig, elsk mig. Den er hurtigt læst, og den giver stof til eftertanke. Jeg savner dog umiddelbart noget dynamik i handlingen. Konflikten kører en smule fast mod slutningen. Det er som om, at handlingen er én lang konfliktoptrapning, hvor vi hurtigt fanger selve kernen, og der bliver vi så, selvom chikanen af Johan stiger gradvist. Man kan kun beundre Johan for hans overbærenhed over for sin kammerat, der gang på gang viser svaghedstegn og aldrig rigtig træder i karakter. Som læser bliver man indigneret over Bjørns ubeslutsomhed og de valg, han træffer. Bogens slutning er åben, og det overlades til læseren at forestille sig, om de to drenges venskab holder.
Jeg er med på, at en bog skal sælges på omslag og paratekst, men jeg ville til tider ønske, at forlagene var lidt mere originale og bevidste om bøgernes målgruppe. På forsiden til Had mig, elsk mig stilles følgende lommefilosofiske spørgsmål: Hvem taber, når kærligheden er en kamp? Det bliver for melodramatisk og pladderromantisk for min smag, og jeg er bange for, at alene dette kan skræmme nogle af bogens potentielle læsere væk, inden de når at læse parateksten på bagsiden, der sælger bogen ganske godt. Unge mennesker er selektive, og der skal ikke meget til, før en bog forkastes på forhånd.
Had mig, elsk mig bør stå på ungdomshylderne på skolebibliotekerne, og det vil formentlig være nødvendigt at gøre tydeligt opmærksom på den, for den sælger ikke sig selv. Den har ikke hovedværkspotentiale, men vil være fortræffelig til den daglige læsning for de store elever.
Tomas Lagermand Lundme
Info om bogen på Gyldendals hjemmeside – med lyd- og læseprøve
