Og magien fortsætter for Kay, Rowling og Potter.
Fantasien har som bekendt ingen grænser, og det understreger illustrator Jim Kay i den seneste illustrerede udgave af ”Harry Potter og hemmelighedernes kammer”. Kay fortsætter dog ikke, hvor han slap. Det ville være for let.
Jim Kay har tidligere arbejdet i den botaniske have Kew Gardens i London. Her har han over en årrække ladet sig inspirere af naturens egne former og farver. Ligeledes finder han ideer, når han går i sin have og ser årets gang udfolde sig hver dag. Denne naturtilgang kommer stærkt til udtryk i ”Harry Potter og hemmelighedernes kammer”, der for nyligt er udkommet på Gyldendal.
For Potter- fans er historien velkendt, og som det også var tilfældet med sidste års udgave af ”Harry Potter og de vises sten” er det atter lykkedes for Jim Kay at skabe egne rammer om Potters verden.
Harry Potter vender tilbage til Hogwarts skole for heksekunster og troldmandskab. Her venter et nyt semester med eliksirer, besværgelser og kamp mod mørk magi. Der lurer en usynlig fare på Hogwarts og én efter én bliver eleverne angrebet af et monster, mens Harry hører en sælsom og ildevarslende visken fra slottet mure.
Inden længe er Harry centrum i nye eventyr sammen med vennerne Ron Weasley og Hermione Granger, og børnene får brug for snarrådighed, magi og en god portion held for at løse mysteriet om hemmelighedernes kammer og den mørkere del af Hogwarts historie.
Denne fuldt illustrerede udgave er et samlerobjekt, der vil finde vej til mange potter- samlinger. Efter Kays eget udsagn er det intensionen, at hver bog i de kommende år skal have sit eget billedmæssige udtryk, og Kay vil afprøve forskellige tekniker i hver bog. Således er der også forskelle at spore i de to udgivne bøger. Hver bog har sine styrker, og ingen deciderede svagheder. Det er illustrationskunst på højeste plan. Særligt bør man bemærke det ene af Hogwarts tre drivhuse i bogens omslag, hvoraf Kay også har planer om at tegne de to andre, med deres eget særpræg. Hans fortid i Kew Gardens fornægter sig ej. På samme vis har han også fordybet sig i et studie i mandrakes i forskellige stadier, eller aldre om man vil. Bogen indeholder over hundrede illustrationer, der veksler fra små vignetter til imponerende dobbeltsidet billeder med et væld af detaljer. Man bør fordybe sig i Diagonalstrædes mange finurlige navne og skilte, og edderkoppescenarierne fra Den Forbudte Skov kan vække den måske hengemte araknofobi hos de fleste læsere.
For mit vedkommende var det første gang, jeg læste ”Hemmelighedernes kammer” på dansk, og jeg må endnu en gang rose Hanna Lützens oversætterarbejde. Sproget er flydende og holdes i samme lette sprogtone som Rowlings engelske originaler. Hanna Lützen har derudover bevaret en del af de engelske udtryk og navne, og det klæder sproget, at alt ikke skal oversættes til dansk, hvilket i visse tilfælde ville være forstyrrende. Hogwarts gør sig nu en gang bedst som Hogwarts, mens Diagon Alley af uforklarlige årsager sagtens kan bære at skifte navn til Diagonalstræde. Spørg mig ikke hvorfor. Det er denne sans for sprogdetaljer, der kendetegner den gode oversætter.
I den børnelitterære verden tales der i øjeblikket om, hvordan begrebet børnelitteratur ikke nødvendigvis kun kan knyttes til bogen som medie. Fortællinger for børn formidles tillige gennem en række digitale medier såsom e- bøger, apps, podcasts, hjemmesider og computerspil. Denne udvikling er ganske interessant og bliver fulgt nøje af formidlere og forskere. Lektor og leder af Center for Børnelitteratur, Nina Christensen, taler om et ekspanderet litteraturbegreb, der peger i retning af, at børnelitteraturen i høj grad er blevet tværmedial. De illustrerede udgaver af Harry Potter- bøgerne placerer sig midt i dette spændingsfelt, fordi de på den ene side understreger, hvordan stærke illustrationer kan være med til at fremhæve et fiktivt, litterært univers til stor glæde for læseren. Dette findes der talrige eksempler på. På den anden side accentuerer disse bøger også bogens særegne styrke som medie. Jim Kays illustrationer bør opleves i bøgernes store format og bør for alt i verden ikke smides ned i smartphone- størrelse. Det ville være en skam for det æstetiske udtryk. Bøgernes store format er velvalgt og fuldender læseoplevelsen, selv om der skal reserveres en del plads på boghylden til de kommende års udgivelser. De kommer til at fylde godt op. Min eneste overvejelse er, om jeg også skal anskaffe de illustrerede udgaver på engelsk. Bare for at have dem.
Bogen er et must- have for Potter- fans og både skole- og folkebiblioteker. Her skal den stå. Der er kommet mange nye læsere til siden ”Harry Potter og hemmelighedernes kammer” udkom først gang i 1998, og her er den oplagte introduktion til den magiske verden. Den vil være til glæde for børn og voksne, og den egner sig særdeles godt til højtlæsning, hvor der vil være god tid til fordybelse i historie og billeder. Så er man godt underholdt, mens man glæder sig til ”Harry Potter og fangen fra Azkaban” til næste år.