Med ”Helgi Daner” har Josefine Ottesen kastet sig over den store eventyrlige fortælling, der tager sit afsæt i myten om Holger Danske. Historien foregår i 800- tallets Europa, hvor Karl den Store regerer. Scenen er sat i vikingetidens Danmark, og drengen Helgi vokser op i Danermarken, hvor tidens feudale samfundsnormer er gældende. Religionen er præget af den nordiske mytologi, og særlig troen på skæbnegudinderne Nornernes magt står stærkt i Helgis bevidsthed. Han opdrages med, at hans skæbne er beseglet på forhånd.
Helgi er søn af danerdrotten Gøtrik, som fik ham med aflekvinden Svanhild, som han elskede højt, men aldrig fik, fordi hun var alf og døde i barselsseng, da hun fødte menneskebarnet. Gøtrik er desuden under kraftig indflydelse af sin onde mor, gydjen Jofrid, der med hård hånd og sort magi styrer Gøtrik og dermed Danermarken.
Romanen er kompleks, og Helgi kommer ud for mange eventyr og udfordringer, da han udveksles som gidsel til Karl den Store, fordi hans far, danerdrotten, ikke kan betale sin gæld til Frankerriget. I Frankerriget møder Helgi mange nye ting, han skal forholde sig til, heriblandt en ny gud, Hvide Krist, som han hidtil kun har hørt om, og som står for helt andre værdier, end dem Helgi er vokset op med i Danermarken. Fra sin alfemor har Helgi arvet evnen til at se ind i folks virkelige følelser, hvilket til tider bringer ham i vanskeligheder, men også har sine klare fordele, blandt andet når han er i kamp.
Helgi vokser op og bliver en stærk og modig mand, som i en ung alder udnævnes til en af Karl den Stores fortrolige riddere, fordi han redder kongens liv. Han lærer også at håndtere svære valg i tilværelsen, og må flere gange tage stilling til, hvor hans sande loyalitet og identitet ligger: I Frankerriget eller Danermarken. Samtidig må han også slås med kærlighedskvaler og det faktum, at hans fars ry i Frankerriget er lidet flatterende, og mange betragter Helgi som en simpel, hedensk barbar fra Norden.
I sidste ende vinder Helgi æren, magten og kærligheden, og han står tilbage som den store krigsherre, han har vokset sig til. Han nyder Karl den Stores gunst og har trygt overladt kongedømmet Danermarken til sin fosterbror.
Er man til velfortalte, store historier, vil man med stor sandsynlighed sluge Helgi Daner råt. Første del er lidt langsommelig. Læseren føres meget grundigt ind i Danermarkens æresbegreber og magtkampe, og intrigerne omkring Danerdrotten samt dennes forskellige svagheder som regent og menneske generelt, fylder en del. Det kræver tålmodighed. Fra anden del og frem får historien vinger, og bliver for alvor interessant. Rigtigt interessant! Josefine Ottesen viser endnu engang, hvordan hun behersker fortællingens mange facetter, og hendes overblik bringer læseren sikker gennem de mange krige, Helgis udvikling og det omfattende persongalleri. Ottesen vælger meget pædagogisk at opstille en liste over personerne, stednavnene og de mange fremmedartede middelalderudtryk og begreber. Det fungerer fint.
Netop et særligt kendetegn ved bogen er forfatterens brug af middelaldersprog, som på mærkbar vis falder helt naturligt i fortællingen. Det bliver hverken anstrengende eller påtaget, for sådan kan man vel have talt i samtiden. Det virker troværdigt og bidrager til autensitet. Hvert kapitel indledes med et vers i bedste nordiske heltekvadsstil. Om kan lide, at det enkelte kvad afslører, hvad der sker i kapitlet eller ej, må være en smags sag.
Ved fjordens bred er Helgis hjem
Hil, hil gudernes kraft og ære
Med blikket klart og viljen fri
Snart skal han vise sin manddoms mod
Nu spinder nornen sin tråd.
Helgi- kvad, s. 19.
Genremæssigt er bogen vanskelig at placere, lige så vel som dens plads i børnelitteraturen anno 2014/ 15 også kræver en bemærkning for sig. Denne bemærkning samt en generel genrediskussion vil jeg folde ud i en kommende kort artikel på nærværende site i nær fremtid. Genren med sin blanding af historisk udviklingsroman og fantastisk fortælling lader sig ikke afdække i denne anmeldelse og ville i øvrigt også falde uden for dens rammer.
Der er mange gode grunde til at lade sig rive med i historien om Helgi Daner. Josefine Ottesen holder historien tæt til kroppen og skaber en unik fortælling både indholdsmæssigt og genremæssigt. Hun tager afsæt i myten om Holger Danske, men lader sig ikke binde af den. Hun giver sin egen fantasi frit spil, og det nyder man som læser godt af, for der er meget at komme efter.
Hil Helgi, danernes drot! (Og Josefine Ottesen).
