“Nogen siger, man kan være forelsket i en hest,” siger Taxa.
”Er det ikke ret langt ude?” (s. 30)
I sine senere værker som ”Tove tænker – dobbelt så gammel,” ”Tove tænker – alene i London” og billedbogen, forrygende illustreret af Anna Jacobina Jacobsen, ”En pige med pigsko” har Mette Vedsø afdækket pigeliv og pigers udvikling i 8 – 12 års alderen.
Her i ”Hest Horse Pferd Cheval Love” fortæller hun de to 13 årige piger Naja og Vanessas (Taxas) historie lige på overgangen mellem det at være barn og teenager, mellem heste og drenge, mellem selvstændighed og bestemmende mødre, mellem to ven(inde)skaber og en gryende seksuel bevidsthed.
Der er altså ikke tale om en traditionel hestebog om livet på en rideskole ude i forstæderne; men det liv er så sandelig også med. Bogen er fyldt med ponyer, heste, muler, saddeltøj, volter, stigbøjler, hø og halm, intriger og hvad der ellers hører til genren, og de to pigers heste, Brandy og Gisly spiller selvfølgelig også en hovedrolle.
Men bogen er primært et spændende psykologisk portræt af de to pigers venskab, lige i den fase hvor de er ved at vokse fra hinanden. Den pæne pige Naja er stadig en rigtig hestepige, mens Taxa fra 10. sal i højhusene, med den fraværende mor, har fået menses og er på vej ud af stalden og rideskolen for at dyrke smøger, drenge og et anderledes ungdomsliv.
Som Najas lettere dominerende mor beskriver det i en samtale med Silkes mor. Silke er den pige Najas mor gerne ser Taxa erstattet med som datterens veninde:
De to mødre sætter sig på en bænk. De små gynger.
”Silke er besat af heste,” siger moren. ”Alt … ALT drejer sig om dem. Jeg forstår ikke altid den verden.”
Najas hjerte banker.
”Nyd det,” siger mor. ”Det er jo en forelskelse.”
De har glemt, at Naja lytter med.
”Pludselig er det forbi,” siger mor. ”Der er så meget, der konkurrerer. ”Drenge, pubertet, alting.”
”Der er Silke ikke endnu,” siger moren.
”Heller ikke Naja,” svarer mor.” (s. 66)
(Bid lige mærke i den sproglige finte: mor / moren.)
Men det er altså lige der Vanessa, eller Taxa, er. Det er netop dette, der gør at der opstår spændinger, uforudsigelighed og udvikling i forholdet mellem de to piger. Det er lige præcis dette, Mette Vedsø beskriver.
Bogen slutter da også med at Taxa sidder med drengen Tim på skødet, 75 kg tung.
Som læser må beundre sproget. Her bliver billeder, stemninger, sansninger og følelser frembragt med ganske få ord, og bogen har en lyrisk kvalitet og lethed over sig. Alt bliver fortalt i korte, præcise sætninger og fortælleøkonomi, der gør at læseren lige skal holde tungen lige i munden for at følge handlingen og billederne. For meget ligger gemt mellem sætningerne og linjerne.
Mælkebøtten og dens fnok spiller en central rolle i fortællingen. For både Vanessa og Naja kan læses som fnok der bliver pustet afsted i tilværelsen. Både når man skal finde antallet af kærester, men også som et symbol på tilværelsens ulidelige lethed; hvor let vi som mennesker bliver ført afsted af tilfældigheder. Bogen er helt passende gennemgående illustreret af afblomstrede mælkebøtter og fnok flyver afsted på siderne.
Med ”Hest Horse Pferd Cheval” har Mette Vedsø begået et værk der vil være særdeles velegnet til undervisningen i dansk på mellemtrinnet. Det at begge piger er solidarisk beskrevet gør bogen mere anvendelig. Her er ingen løftede pegefingre. Taxa forlader fortællingen med værdigheden i behold; men hun får nok nogle flere øretæver i tilværelsen end den mere veltilpassede Naja. Bogen skriver sig ind i rækken af kortprosabøger af forfattere som Rebecca Bach Lauritsen, hvor især hendes beskrivelse af et venindeforhold i ”Sommerdrenge,” hvor pigerne er i samme udviklingsfase som Vanessa og Naja, ligger lige for. At læse de to bøger op imod hinanden i undervisningen kunne være en god idé.
Endelig er bogen oplagt til selvstændig læsning. For hestepigen rummer fortællingen al den rideskolestemning den skal have. Her dufter af hest, hø, hakkelse og læderfedt. Og det samtidig med at den traditionelle hestebog har fået et vitamintilskud.
