Når alt kom til alt, var det her sælsomme liv præcis det, jeg altid havde ønsket. Sært, tænkte jeg, hvordan man kan udleve sine drømme og sine mareridt på samme tid.
”Hollow City” er anden del af den planlagte trilogi om drengen Jacob, der i første bog på en ferie finder en skjult tidssløjfe, hvor tiden er standset omkring 2. verdenskrig. Tidssløjfen bebos af den mystiske frøken Peregrine, lederen af et børnehjem for sælsomme børn. Alle børnene har underlige evner – Millard er for eksempel usynlig, Emma kan frembringe ild med hænderne og Olive er så let, at hun ville lette, hvis hun ikke havde sine specielle, tunge sko på.
Første bog sluttede med tidssløjfen blev invaderet af gejster – uhyggelige, ondskabsfulde væsner – og frøken Peregrine forvandledes til en fugl og kunne ikke forvandle sig tilbage.
I ”Hollow City” fortsætter Jacob og de andre sælsomme børn nu deres rejse videre mod London for at redde frøken Peregrine. Det viser sig at være en både farlig og svær mission, børnene har bevæget sig ud, og farerne lurer rundt om alle hjørner. Børnene møder både nye sælsomme, men også nye fjender venter på dem.
Bøgerne om frøken Peregrines hjem for sælsomme børn er kendetegnet ved at forfatteren bruger rigtige fotos, der er indsat rundt om i bogen og danner grundlag for dele af handlingen. Jeg syntes ikke, billederne i ”Hollow City” var helt så interessante/sære som i første bog, men de fungerer alligevel godt. Bøgerne er en blanding af fantasy og tidsrejsebøger, og i ”Hollow City” er der virkelig smæk for skillingen, når det kommer til action og spænding. Første bog foregik mest i den tidssløjfe, hvor Jacob fandt dem, men i denne bog går rejsen mod London for at finde en kur til frøken Peregrine, og børnene finder også flere tidssløjfer undervejs. De onde gejster er hele tiden i hælene på dem, og det bliver en hæsblæsende mission.
Hvis det (som for mit eget vedkommende) er længe siden man har læst første bog, vil det nok være en god ide med en genlæsning, inden man går i gang med ”Hollow City”, for bogens omfattende persongalleri kræver altså lidt af sin læser, for at man kan følge ordentligt med. Jeg var i hvert fald meget glad for persongalleriet forrest i bogen, som jeg kunne vende tilbage til undervejs.
Handlingen twistes hen mod slutningen af bogen til noget, jeg SLET ikke havde set komme – men som helt klart giver mig blod på tanden til at få læst sidste del af trilogien, når den udkommer på dansk!
