Når Hr. Tryk På går hjemmefra, får han tusind tunge regndråber i ansigtet. Og når han vender hjem, rammes han af tusinde skarpe solstråler. Så kan han mærke verden. Men kan verden overhovedet mærke ham?
Når man sådan spadserer rundt i verden – fx til og fra arbejde – så mærker man verden. Men bliver man bemærket? Verden i sig selv er kold og ligeglad – der er bare vinde og regn og solstråler. Det er straks noget andet, når man er ”på” – det vil sige på nettet. Og Hr. Tryk På ønsker sig at være den vildeste af alle uploades. Og hvad er så det vildeste? At være kendt? Et megatrend i disse år er jo netop at være kendt. Og for hvad? For at være kendt og intet andet. Så er man da noget?
Tænk at have 7 milliarder venner. Hvad giver mon det? Ingenting. Ingen kan have 7 milliarder venner, for så har man ingen. Hvad med at præstere det vildeste, det enestående, mens man var ”på”? Og sådan kan man blive ved.
Hvornår er man først for alvor på – eller til, kunne man spørge? Når der er én, der ser en. Forelskelsens eller Kærlighedens øjne sikrer, at man er set og er til. Og selv om det kun sker én (eller ganske få) gang(e), så sker det igen og igen for masser af millioner af mennesker.
Så det vigtige er ikke at gøre det enestående for de mange, man ikke ser og som i grunden heller ikke ser en, så gælder det om at gøre det, der sker for alle andre, men at nyde den enestående allerførste øjeblik i forelskelsens blikmøde.
Det er en meget fin og sofistikeret billedbog, som Kåre Bluitgen og Mette Marcussen har strikket sammen. Den består af meget lidt tekst, og det er således billedsiden, der bærer mest (teksten styrer dog mere, end man umiddelbart tror). Det er fint, for illustrationssiden er meget, meget spændende og til at gå på jagt i – i sit mylder af detaljer.
En fin pointe er, at ansigterne i Hr. Tryk På – er lavet af fingeraftryk. Et fingeraftryk er – som ethvert menneske – et unika. Der findes kun det ene, og det bæres livet igennem af den samme. Her er identitet – og det er netop identiteten, der fokuseres på og bliver til, når man bliver set på med forelskelsens blik.
Billedbogens sidste opslag har netop som kontrast, at man på venstresiden ser fuglen i træet, der pipper Selfieee, medens man på højresiden ser kærligheden, der konstitueres i det forelskede forhold mellem Jeg og Du.
Kåre Bluitgen vil være kendt af mange og for rigtig mange ting. Senest har han udsendt bogen ”Den bedste bog” en biografi om Muhammed. Den findes i en hvid og en sort udgave (sandheden og løgnen).
Mette Marcussen er uddannet fra Danmarks Designskole og har lavet illustrationer til billedbøger, bogomslag, ungdomsbøger, undervisningsmateriale og fagblade mm. Heraf en del til bøger af Kåre Bluitgen.
Dette er vel i store træk den første rigtige hyperkomplekse børnebog, som for alvor og helt konkret tager menneskets oplevelse af eget liv i relation til alle de sociale medier alvorligt og til det yderste.
Bogen er således ikke en billedfortælling for de yngste, men den vil være fin at læse højt og anvende som samtalegrundlag for eleverne på mellemtrinnet, netop der, hvor de for alvor kaster sig over de sociale medier. Her kan man få en alvorlig samtale om, at dette at have fx 7 milliarder venner på nettet alligevel ikke sikrer mod ensomhed. Det der nedbryder ensomheden er engagementet i det andet menneske. Det bliver nok aldrig umoderne.
En meget fin bog og god for den middelbare betragtning
