Det er Felix svære identitetsproblemer, der er i fokus i denne lille letlæste ungdomsroman, i Gyldendals nye letlæsningsserie for unge, Spurt (Bøger for unge – Store historier – kort fortalt), hvor Glenn Ringtveds ”En god dreng”, som han fik Skriverprisen for i 2013, var første bind.
Felix er adopteret fra Korea. Han er godt nok sidste års topscorer på fodboldholdet i den lille hyggelige provinsby, hvor han bor med sine adoptivforældre og vennerne Røde, Monki og Mini. Men selv kaldes han Bruno på grund af hudfarven, og han er klar over, at han er anderledes end vennerne.
Felix drager i romanen ud på en både fysisk og mental rejse for at finde sin biologiske familie og sin egentlige identitet. I første halvdel af romanen befinder vi os i Danmark, mens vi i anden halvdel er med Felix og hans (adoptiv)far i Korea.
”…, men jeg havde stadig svært ved at forstå, at det handlede om mig. At jeg var født i et slumkvarter, og mine biologiske forældre levede af at samle pap. At jeg blev efterladt i haven udenfor et børnehjem som lille. At jeg engang var en forældreløs, fattig baby. Hvis nu min mor ikke var død, hvordan havde mit liv så været? ” (s. 117).
Sådan reflekterer Felix, efter at han og hans far har fundet frem til det rigtige børnehjem i Seoul.
Han vender med faderen hjem til Danmark, Sonja, vennerne og fodbolden. Langt mere afklaret – og fysisk et par år ældre – end da han tog afsted.
Lene Møller Jørgensens ”Hvem fanden er Bruno?” er endnu et eksempel på, at der kan skrives væsentlig litteratur til de elever, der ikke orker at læse lange romaner. Romanen er en stor og væsentlig historie om hele adoptionsproblematikken og identitetsdannelsen, som er kort fortalt.
På trods af layoutet, store bogstaver, korte sætninger og ikke mange ord på hver side, der signalerer letlæsning, så afkræver ”Hvem fanden er Bruno?” både en vis forforståelse af sin læser og en evne til at kunne læse mellem linjerne. Alene navnesymbolikken i navnet: Felix! Der er godt nok en vis spænding i fortællingen, men der er ikke tale om endnu en action-, splatter, druk- eller gyserfortælling til de læsesvage elever. Og det skal forstås positivt!
