2013 er året hvor Søren Aabye Kierkegaards liv og værk fejres i anledning af 200året for hans fødsel. Det er sket med udstillinger og mange bog(gen)udgivelser for voksne, men nu er bogen om Danmarks mest berømte tænker, fortalt for store børn og unge, her så.

 Rikke May Kristthorsson har valgt at fortælle historien om teologen og filosoffens liv i guldalderens København i en kronologisk form, der i høj grad minder om lærebogen, men som samtidigt er en form, der gør det ufattelig store emne overskueligt for læseren. Bogen er særdeles informativ, og har valgt væsentlige centrale problemstillinger ud, den behandler; men bortset fra bogens afslutning om Kierkegaards sygdom og død, bliver man som læser ikke rigtig revet med.

Historien om Kierkegaards platoniske kærlighedsforhold til, og brudte forlovelse med, den 15-årige Regine Olsen foldes flot ud, men det er da vist nok en fortælling, det på det nærmeste er umuligt at sælge til nutidens unge. Hvad har han gang i, ham Søren?

Hvad bogen gør rigtig godt, er at fortælle historien om den skævbenede, aparte mandsling, som spankulerede rundt i datidens København og var til grin, især i bladet Corsaren.  

Bogen fortæller indgående om det rod i pengesagerne, der forfulgte digterfilosoffen igennem livet, og som han mente skyldtes, at hans far, som ung vestjysk fårehyrde, havde bebrejdet Gud sine fattige kår. Kierkegaard troede, at han, som Jesus, skulle dø som 33-årig, men det kom ikke til at ske. Han blev hele 42 år!

Udover at beskrive Søren Kierkegaard er bogen også en glimrende introduktion til Guldalderen og København. En tid, hvor byen var så lille, at forfatterne H. C. Andersen, Grundtvig og Kierkegaard dagligt løb på hinanden – og alle guldaldermalerne.

Kirkegaards enorme produktion har Kristthorsson fornuftigvis valgt at kondensere allerede på bogens første opslag, med følgende mentale ”lammer” til læseren: ”Hvad er Sandhed andet end en Leven for en Idee?” 

Efter afsluttet læsning af Rikke May Kristthorssons fortælling om Søren Kierkegaard, sidder man som læser tilbage med en masse spørgsmål, der berettiger til en ny læsning. Hvordan kan en mand, i en alder af 42 år ligge og dø ensomt på hospitalet – og så være glad og tilfreds – og i øvrigt efterlade sig en mastodont af et livsværk?

Som afslutning vil jeg lade SAK få ordet med et par ord, der vist også burde kunne stemme unge af i dag til eftertanke:  

”De fleste Mennesker haste saa stærkt efter Nydelsen, at de haste den forbi.”

”Hvem Søren var Kierkegaard?” kan læses på mange måder og med flere formål, men allerbedst fungerer den som en første introduktion til et liv og værk, der i dag er fjernt og svært forståeligt.

http://www.carlsen.dk/da-DK/Titler.aspx?c=Item&category=5568&item=30730