Anita Krumbach kredser stilsikkert i flere af sine udgivelser, som gennembrudsromanen Et mærkeligt skib fra 2009, om sorg, ensomhed og en har som forfatter forkærlighed for livets skæve eksistenser. At hun desuden har en udpræget humoristisk sans, demonstrerede hun sammen med Cato Thau-Jensen i den skønne billedbog Nivemaskinen fra 2017. Hvis Cilla kunne se mig nu er på mange måder ”vintage” Anita Krumbach:
”Siden Cilla døde, havde jeg mistet orienteringen. Siden Cilla døde, var jeg kun gået den forkerte vej. Finde det punkt, hvor jeg sidst havde hørt min stemme. Fortsætte, hvor jeg slap.”
Så fortæller-jeget, 14-årige Solvej, lever på ingen måde op til sit navn. Solen har ikke skinnet på hendes vej de sidste par år. Cillas død har været tiet ihjel i familien. Mor Ruth ejer antikvariatet – ”Bogfinken” – hvor Solvej hjælper lidt til med at sætte bøger på plads – og hvor hun møder mange skæve eksistenser. Ferietiden nærmer sig, stressniveauet er højt og familien starter minibussen og drager i hytte på den svenske vestkyst – på øen Tjörn.
Inden afrejsen dukker Cillas kæreste, Eddie, op efter at have været på udenlandsrejse i to år, og med ham som katalysator må hele familien – og Solvej – se tabet af Cilla i øjnene. Få spolet filmen tilbage til en ny start, og finde kræfter til at møde nye mennesker, indgå i nye relationer og blive ”næstenkæreste” med den svenske dreng Måns, og være i stand til at glæde sig til bedsteveninden Pil vender hjem fra sprogskole i England – kort og godt at finde ud af hvem man, Solvej, er.
Hvis Cilla kunne se mig nu er en smuk, poetisk og vedkommende lille roman om at komme videre i tilværelsen. På overfladen sker der ikke ret meget i romanen, så det er ikke en pageturner, Anita Krumbach har skrevet, men en indfølt psykologisk roman fyldt med symboler og små sidehandlinger, der på smukkeste vis beskriver personerne og deres både indre og ydre relationer i den særdeles specielle familie.
Man må beundre Anita Krumbachs evne til at skrive følelser, stemninger, steder og personer frem. Er man som læser i stand til at indgå en læser- eller fiktionskontrakt med Hvis Cilla kunne se mig nu venter der en stor væsentlig læseoplevelse; men læser man efter ”plottet” vil man kede sig på sommerferien med Solvej og hendes familie. Det er et spørgsmål, hvor relevant en mærkelig familie, med et mærkeligt støvet antikvariat, med et mærkeligt navn, ”Bogfinken,” er for flertallet af senmoderne, netbaserede højhastighedsunge (-drenge).
Romanen er en vigtig beskrivelse af en families påtvungne sorgbearbejdning. Den bør læses af så mange som muligt, også i danskundervisningen i skolen; men måske skal man ikke tvinge hele klassen til at læse med her for ikke at ødelægge oplevelsen og refleksionen. Her kræves som nævnt et mindstemål af læse- og fiktionskompetencer, og en nysgerrighed og evne til at reflektere over både sprog og handling. Overliggeren er sat højt, og det er godt. Og til slut bryder solen frem for Solvej.
Tak til Anita Krumbach for endnu en stille, uendelig smuk og væsentlig roman, der på bedste måde føjer sig ind i forfatterskabet.
Læseprøve på Hvis Cilla kunne se mig nu
