Så puster Dansklærerforeningens Forlag igen liv i deres serie af ungdomsromaner ”Frit for fantasi”. En serie, der har budt på perler som Janne Tellers ”Intet”, Jesper Wung-Sungs ”En-to-tre-NU!” og ”Ægte brøker”, genoplives med Anne Mia Stenos (f. 1985) velskrevne debutroman ”Imellem grænser”.
I romanen møder vi den indiske pige Daya, som længes mod at komme et helt andet sted hen. Hun slås med følelsen af ikke at høre til nogen steder, og hverken mødet med millionbyen Kolkata eller hendes ophold på den ashramskole, hvor hun prøver at finde indre ro, hjælper. I stedet bliver hun konstant mindet om, at det heller ikke er her, at hun hører til.
Daya gennemfører dog skolen, lærer at lyve og bliver optaget på antropologistudiet på universitetet. Gennem mødet med en lærer, der ikke kun interesserer sig for antropologi, men i høj grad også for Daya, og gennem erhvervelsen af et gammeldags brevkursus i dansk, lærer hun om det lille land Danmark højt mod nord og dets sære skikke og mærkelige indbyggere.
Herfra har Daya kun ét mål, og det er at komme til Danmark. Ved hjælp af lidt svindel og bedrag erhverver hun sig både et falsk pas og en flybillet, og så er der afgang. Anne Mia Steno skildrer herefter Dayas fantastiske rejse til Kastrup og siden rundt i Danmark på vej mod Hvilsager på Djursland. Landsbyen, der for mange år siden, omkring 1990, blev beskrevet af den indiske antropolog, Prakash Reddy, med akkurat samme redskaber, som danske antropologer har anvendt over for andre, ligeså eksotiske folkefærd, som danskere åbenbart er for indere.
Den dag når hun Hvilsager. Hun går gennem byen og ser den lille kirke med det spidse irrede tårn, som Reddy har talt om. En præst går rundt udenfor. Er det mon den samme, som Reddy har mødt i sin tid? tænker hun og vinker ivrigt til ham. Han har travlt med at løfte op i sin præstekjole, så han ikke snubler i gravene, og han ser hende derfor ikke. Hun mindes Reddys fortællinger om, at kirker mest bliver brugt til at begrave folk i eller til at blive gift i. At danskerne ikke er religiøse til hverdag, men alligevel godt kan lide at gå i kirke, når livet bliver for meget. Hun husker de skøre fortællinger om Hvilsager-beboerne: begravelsesritualet med latinske vendinger, blomsterne i kirken, en hvid kiste og salmer, man ellers aldrig synger. (s. 113)
Det er dette møde med Danmark og danskerne set udefra, der rummer herlighedsværdien i ”Imellem grænser”. For Daya er det en række prøvelser, læseren får lov til at følge hende igennem. Langsomt kommer hun ind på livet af det tillukkede folk, men samtidig begynder hun at forstå nogle af de besynderlige skikke og normer, der kendetegner den danske kultur.
I romanen sættes der fokus på de kulturforskelle, der er mellem Danmark og Indien, men i lige så høj grad på kulturforskellene mellem land og by, høj og lav og øst og vest i Danmark.
Romanen er velfortalt, morsom, informativ og giver anledning til, at læseren kan reflektere over dem og os. Samtidig er “Imellem grænser” en spændende fortælling om Dayas udvikling fra landsbypige til globaliseret antropolog i konstant pendlen mellem det kendte og det ukendte. Det eneste minus er, at romanen hist og her føles lidt konstrueret. Det gælder især den rækkefølge, Daya møder danskerne i på vej østover mod rejsens mål, Hvilsager.
Reddy havde ret: Byen er virkelig øde. Tomme gader, lukkede døre, velholdte haver med snorlige hække og blomster i runde bede. Men ingen mennesker. Daya kigger ud over de omkringliggende marker og tænker på de utilfredse landmænd, som Reddy har fortalt om, og deres bekymringer i forhold til, at den yngre generation ikke vil overtage den fædrene gård. Landbruget er blevet til uoverskuelige lån og omkostninger, der stiger.
”Imellem grænser” anbefales til læsning i skolens ældste klasser, både som værklæsning og som individuel læsning. Romanen er både velskrevet og letlæst, men det skal læseren ikke lade sig snyde af. Her er rigeligt stof at tænke over og blive klogere på, for:
Hvem kan sætte grænser for, hvornår man har mistet?
