Dette er historien om Helena og Junuz. Eller rettere: historierne om Helena og Junuz, der tilfældigt mødes i toget på vej på Interrail. Begge har haft deres at slås med. Junuz er en udadvendt, spontan og grænsesøgende person, der nærmest væmmes ved det konforme og traditionelle. Han er droppet ud af gymnasiet, har det seneste år levet et turbulent liv og har i samme periode stødt stort set alle venner og bekendte fra sig. Helena er mere indadvendt og usikker og har på overfladen levet et fornuftigt, komfortabelt liv med en sød kæreste, mens hun bag facaden har bokset med andre udfordringer. Begge har de hver for sig et rigtig godt argument for, med Interrail-billetten i hånden, at sætte sig vel tilrette i et tog, som skal bringe dem langt væk fra den virkelighed, de har levet i. De havner ved en tilfældighed overfor hinanden i kupeen i toget, og en uforudsigelig relation begynder at spire mellem dem.
Bogen er spændende fortalt og rigtig godt bygget op. Junuz og Helenas historier fortælles parallelt af jeg-fortællere. Den ene fortælling er et tilbageblik uafhængigt af nutiden, mens den anden er et tilbageblik flettet ind i nutiden, hvilket i min optik – når man lige har vænnet sig til stilen – giver læseren en rigtig god læseoplevelse. Kontrasten mellem de to hovedpersoner er tydelig fra første sekund, og det er fascinerende at følge, hvordan de to personer påvirker hinanden gennem deres dialog, og hvordan det kommer til udtryk i deres beslutninger og handlinger.
Interrail er en ungdomsbog, der primært behandler ungdomstemaer som identitet, ansvar, kærlighed, selvværd og oprør, men også temaer som menneskesmugling og krig i Balkan flettes ind i de velfortalte historier. I første omgang havde jeg skrevet målgruppen som værende 14+, da der er enkelte passager i historien, der måske er rettet mere mod de lidt ældre unge, men omvendt er sprog og ordvalg så let tilgængeligt, at de 12-13-årige snildt kan læse den. De 12-13-årige har måske lidt vanskeligere ved helt at forholde sig til de udfordringer, tanker og bekymringer, som Helena og Junuz har, men det tror jeg på ingen måde er en hindring for, at de kan få en god læseoplevelse.
Selvom romanen til tider er trist med sørgelige begivenheder og barske skæbner, er det på mange måder en meget livsbekræftende bog. Den tager udgangspunkt i de potentielt svære år i en teenagers liv, nemlig den periode af livet, hvor der er masser af muligheder, men hvor man samtidig skal træffe en masse svære valg, som man ikke føler sig i stand til at træffe. Alt imens ens krop er under konstant forandring.
Interrail er forfatter Mette Klints første ungdomsroman, og det må man sige, at hun er sluppet rigtig godt fra. Med sin baggrund som tidligere folkeskolelærer i udskolingen og mor til døtre fra 2002 og 2004 er det min oplevelse, at hun har en solid indsigt i de udfordringer, som unge mennesker står overfor. Med risiko for at tage munden for fuld samt overfortolke bogens indhold, så opfatter jeg, at bogens budskab er, at ”det nok alt sammen skal gå!” De udfordringer, som teenagere i dag bliver konfronteret med, føles meget større, end de behøver at være. Eller for at citere det råd, som Karen Blixen modtog af en tro medarbejder, da farmen i Kenya var væk, og alt så sortest ud: ”This too will pass.”
