”Nu er der sport i det.
Lidt for meget sport. Og lidt for meget risiko.
Jeg tror, hun blev klar over det lige så hurtigt som jeg.
Smøgen endte blindt. Et plankeværk, som det var umuligt at komme over for enden.
Huse til begge sider. Der var ganske vist en husdør, men den var uden tvivl låst.
Selv på afstand osede den af låsthed.
Og den forbandede jæger måtte nærme sig den anden ende af smøgen.”
Jagten på et menneske udkom oprindeligt tilbage i 1991 som den første udgivelse i Dansklærerforeningens serie af væsentlige ungdomsromaner Frit for fantasi.
Nu genudgives den af forlaget, og man må håbe, romanen vil finde nye læsere, lærere og skoleklasser med nyt omslag og mere luftig layout. Romanen er skrevet af Svend Åge Madsen – med de sædvanlige Madsenske krummelurer i komposition og sprog og en spændende handling.
Jagten er gået ind på de arbejdsløse -ikke med splattergeværer men med rigtige jagtvåben. På den måde ønsker man fra samfundets side at komme både de arbejdsløses kedsomhed til livs og sørge for spænding i bedsteborgernes liv. De to unge hovedpersoner, Asser og Tobia (!) har hermed fundet et eksistentielt job, som bogstaveligste forstand handler om at overleve.
Romanen er fortalt i to spor, et med Asser som jegfortæller, hvor man følger de to hovedpersoner og et, hvor man følger ungdomslivet og en filmoptagelse i Aarhus i 1991.
På mange måder er romanen tidstypisk – ungdomsarbejdsløsheden er vist ikke længere så stort et problem som dengang, og det er et spørgsmål om Asser og Tobia ville overleve i en opdateret Jagten på et menneske med GPS, droner og anden digital teknologi. Men moralen i Svend Åge Madsens fortælling er stadig gyldig i en tid med bandepakker, ghettoplaner og en evig straffeekspedition på de, der er anderledes.
Svend Åge Madsen skrev romanen før ”den komplekse ungdomsroman” blev opfundet. Værket er nu alligevel så kompleks, at den var vanskellig at få styr på for mine 10.klasses elever tilbage i 1990erne, selvom den udspillede sig lige inde i Århus, og vi kunne drage rundt på de steder, hvor handlingen udspiller sig; det der nu hedder ”stedsbaseret læsning.”
Genlæst i 2018 fornemmes romanen som værende langt mere tilgængelig for unge, både hvad angår sprog, komposition og indhold, end dengang. De unge stiller jo også op med andre og anderledes opdaterede fiktionskompetencer end dengang. Jagten på et menneske og nogle af Svens Åge Madsens klassiske kortprosatekster kunne fint fungere som en introduktion til forfatterskabet og Madsens fiktionsunivers i de ældste klasser i grundskolen. Romanen vil også kunne læses op imod Søren Jessens ungdomsroman og aarhushistorie Alt på spil (2018), et værk, som kan læses både som en opdateret version 2.0 af Jagten på et menneske og som en fortælling fra en by i omkalfatring.
Svend Åge Madsens Jagten på et menneske gav startskuddet (!) til den perlerække af ungdomsromaner, der er udkommet i serien Frit for fantasi på Dansklærerforeningens Forlag, her kan bl.a. Janne Tellers mesterværk Intet (2000), Jesper Wung-Sungs En-to-tre-NU(2001) og senest Anne Mia Stenos Imellem grænser (2017). Udover at være et centralt bidrag til den danske ungdomslitteraturhistorie viser Jagten på et menneske sin klassikerstatus gennem sin relevans for unge i 2018. God jagt og god læselyst!
Jagten på et menneske -Dansklærerforeningen
