”Lille Gis var en legetøjsgris, der var lavet af samme stof som et blødt håndklæde. Han havde små plastickugler i maven, som gjorde, at han var sjov at kaste med. Hans bløde grisetæer havde lige nøjagtig den rette størrelse til at tørre en tåre væk med. Da hans ejer, Jack, var helt lille, faldt han hver aften i søvn, mens han suttede på Lille Gis’ ene øre.”
Det er forfatteren til Harry Potter, J. K. Rowling, der her fortæller en julehistorie om glæden ved bamser, legetøjselefanter, grise, bævere eller andre tøjdyr, der ofte er langt mere værdifulde end deres uldne udtryk skulle forlede voksne til at tro.
Det er en julehistorie, det er en magisk historie om julen som den fælles magiske løsning på mange kriser, der fortælles her med magi og virkelighed blandet.
Kan man elske et tøjdyr, der i virkeligheden er en erstatning for det ”ægte” tøjdyr? Og hvordan er det mon at være et ”erstatningstøjdyr”? Tøjdyr (og her er det LG, Lille Gris i egen falmede og gennemtyggede version) kan være så meget mere end bare et stofdyr.
For Jack er LG dén ven, der altid lytter. LG er der, når Jack er ked af det, LG forstår at det er kompliceret at skulle begynde i skolen, at det er svært med forældrenes skilsmisse, at det er angstprovokerende at begynde som ny elev i klassen efter skilsmissen og i det hele taget forstår LG at det kan være svært at være Jack.
Jacks stedsøster kaster på et tidspunkt LG ud af bilvinduet på en motorvej. Væk er den i snefog og juletrafik, og Jacks verden bryder sammen. Efter en lang rejse ind i en verden, hvor legetøj er levende og hvor overskrifterne i bogen lyder: ”Erstattelig, Pokkers-den-er-langt-væk, De Ubegrædtes Ødemark, De Savnedes By, De Elskendes Ø og Taberens Hule, så bliver det jul også hos den sammenbragte familie med Jack, hans mor, moderens nye kæreste Brendan og Brendans datter Holly.
Måske kan en Julegris, JG, ikke lige præcis være en erstatning for den egentlige og oprindelige og helt gamle Lille Gis, LG, men måske kan en Julegris også være til trøst for bange, ensomme, ulykkelige drenge.
Sådan er det også med familier. Måske er det ikke muligt at fastholde den oprindelige kernefamilie, men man kan også få et godt familieliv, når der kommer nye måder at være familie på. Det betyder ikke, at man skal glemme det gamle, men man kan se på den nye familie med venlige øjne og med håb for fremtiden.
- J.K. Rowling skriver i familie med H. C. Andersens mange tingseventyr, hvor legetøj bliver levende, hvor Toppen og Bolden kan blive kærestefolk, hvor Tinsoldaten kan leve og Skorstensfejeren kan elske Hyrdinden. Der er også et slægtsskab med Toy Story.
- J.K. Rowling sætter rammen om den magiske verden helt som hun gør hos Harry Potter. Der er en realverden, hvorfra Jack forsvinder til den magiske verden for så at vende tilbage julenat.
Det er en julefortælling, og uden at spoile forløbet, så kan der citeres fra slutkapitlet: ”Det var ikke længere juleaften, miraklernes og de tabte sagers nat, men alligevel krammede to små grisetæer den sovende dreng i mørket.
Godnat, Jack, hviskede den lille gris, og dens glædestårer dryppede ned på hovedpuden. Glædelig jul også til dig.”
Den magiske verden er et spejl for den reelle verden, mens julens magi er det sted, hvor de to verdener kan mødes. Det bliver altid jul. Med engle og juletræ. Og gaver. Og forhåbentlig også med fred på jord.
Der er bøger, der absolut egner sig bedst til oplæsning. Julegrisen er en oplæsningsbog til decembers godnatlæsning.
