Amerikanske Rick Riordan har skrevet adskillige serier for unge. Han debuterede i 1997 som forfatter med bogen “Big Red Tequila”, der endte med at blive den første bog i serien “Tres Navarre”, der består af i alt syv bøger. Siden er det blevet til adskillige “New York Times bestselling” serier, hvor udgangspunktet bla. har været taget i den græske mytologi.
Magnus Chase og “Kampen om sommmersværdet” er første del i en ny serie, “Magnus Chase og de nordiske guder” hvor udgangspunktet tages i nutidens Boston og i nordisk mytologi med alle de kendte og elskede guder, Odin, Thor, Frej osv.. De er der allesammen med alle deres dyder og laster hensat til et senmoderne, højteknologisk Valhalla og hvor der også gøres opmærksom på den globale forurening i form af den affaldsø, bestående af plastic der driver rundt i Stillehavet.
Rick Riordan er en særdeles effektiv fortæller, der skriver i et hæsblæsende tempo med en blanding af spænding og humor. Under læsningen må man altså både holde på hat og briller samtidig med, at man må smile af Riordans mange finurlige påfund, når mytologien skal opdateres. Som når Thor “igen, igen” har forlagt sin hammer:
“Godt så…” sagde jeg. “Hvordan mistede du den så?”
“Det ved jeg ikke!” Thor gav sig til at trave hvileløst rundt, mens gnisterne sprang og sydede fra det lange, røde hår. “Bare … pist væk! Jeg har prøvet at gå den samme vej tilbage. Jeg har prøvet `Find Min Hammer`-appen, men det hjælper ikke!” (s.413).
Det er ellers en trist grundhistorie det hele bygger på. For Magnus Chase har ikke haft det for let. For siden forfærdelig nat for to år siden, hvor hans mor sagde, at han skulle løbe for livet, har han levet alene på gaden i Boston på flugt fra politiet, myndighederne og en ondskabsfuld onkel. Og det lige indtil Magnus mister livet under dramatiske omstændigheder og kommer ind i romanens parallelverden, nu som en nordisk mytologisk halvgud.
Læseren er glimrende underholdt undervejs, og bogen er oversat til et velfungerende og letflydende dansk, som Vibeke Nielsen er ansvarlig for. Og endelig kan man også lære noget om nordisk mytologi gennem den ordliste bogen er forsynet med – og om udvalgte runer.
Adskillige forfattere har anvendt grundstoffet, religioner, før i fantasyromaner. To eksempler på dette er engelske Philip Pullman i “Det gyldne kompas serien” om Lyra, og måske ikke mindst Kenneth Bøgh Andersen i hans snart 6 bind lange “Den store djævlekrig” om stakkels Filips evindelige rejser til Helvede med omgivende underjordiske lokaliteter. Man kan sige at fortællingen om Magnus Chase er “Den store djævlekrig” light.
Og lige tilsidst er der jo den danske klassiker om en alternativ måde at fortælle om nordisk mytologi på, nemlig Lars Henrik Olsens 4 binds værk om Erik Menneskesøn (1986).
Den er rasende spændende, fortalt i et rasende tempo, der ikke lægger op til den helt store refleksion hos læseren, som det er tilfældet hos Kenneth Bøgh Andersen.
Rick Riordans bog om Magnus Chase bør stå på både læringscentret og på biblioteket. Den lægger nemlig op til en ordentlig omgang fritidssluglæsning hos de unge, der elsker at begive sig på en rejse ud i en parallelverden.
Fortællingen om Magnus Chase kan kort beskrives med titlen på en gammel jazzmelodi som værende: “Straight – no chaser!”
