Klippen fra himlen er en 98 sider lang billedfortælling, fortalt i 5 kapitler, hvor klippen truer med at
udløse intet mindre end dommedag på jord. Måske ikke særligt festligt eller børnevenligt, og så
alligevel!

Jon Klassen er en canadisk animator, forfatter og illustrator der tidligere har fået udgivet
billedbogstrilogierne Hvor er min hat, Det er ikke min hat og Vi har fundet hat og sammen med Mac
Barnett: Firkant, Trekant og Cirkel på dansk. Alle er de billedbøger der udforsker billedbogsmediets
muligheder for at fortælle med få ord og lade bogens illustrationer og grafiske udtryk stå for
hovedparten af læseoplevelsen.

Klippen fra himlen lægger sig smukt i forgængernes kølvand. I Danmark er det oftest brænde der
falder ned, men her er det intet mindre end en klippe – og i den græske mytologi er det jo én sådan
Sisyfos skubber op ad en bjergside hver eneste dag, bare for at se den rulle tilbage igen, og langt
senere i Samuel Becketts skuespil Venter på Godot spiller en klippe ligeledes en central rolle. Når
klipper falder ned fra himlen, varsler det intet godt. Men tilværelsens mørkere sider er børn jo
efterhånden vænnet til.

Klippen fra himlen udspiller sig i et dunkelt og øde ørkenlandskab. I de fem historier møder vi tre
hovedfigurer – skildpadden med hat, hvis yndlingssted er lige der, hvor klippen er på vej til at falde.

Det ved den heldigvis intet om. Så er der bæltedyret med hat, som ikke bryder sig om at stå sammen
med skildpadden på dens yndlingssted og endelig er der slangen med baret, der slutter sig til bæltedyret.

De tre venter og venter. De er alene sammen. Fremmedgjorte, og deres dialog er direkte komisk:
”Hvad synes du om mit sted?
Jeg får faktisk en dårlig fornemmelse af at stå her.
En dårlig fornemmelse?
Ja.”

Uden at afsløre for meget, så slutter skildpadden sig til bæltedyret og slangen på deres mere sikre sted.
Derfra ser de sammen klippen falde.

I kapitel 2 oplever vi eftervirkningerne af nedstyrtningen. Skildpadden kravler op, men falder ned og
ender på ryggen. Den nægter at lade bæltedyret hjælpe med at få sig vendt om. Lidt af deres dialog
lyder:

“Kravlede du på den?
Næ.
Faldt du ned?
Næ.
Har du brug for hjælp?
Næ. Jeg har ikke brug for hjælp.
Ok.
Jeg har aldrig brug for hjælp.
Ok.”

I kapitel 3 Fremtiden forestiller bæltedyret og skildpadden sig fremtiden, der rummer en skov og
bogens fjerde figur, et truende kæmpe øje på lange stankelben, der truer og ødelægger så meget, at
vores to venner holder op med at forestille sig fremtiden.

I kapitel 4 nyder slangen og bæltedyret sammen solnedgangen ved den nedstyrtede klippe. Der hvor
skildpadden oprindeligt boede.

I kapitel 5 høre man skildpadden brokke sig:

”Aha. Ser man det.
Kun lige plads til to.
Så går jeg bare hen til det andet sted. Alene.
Måske vil jeg aldrig komme tilbage.”

Bæltedyret og slangen forholder sig tavse. Alligevel giver skildpadden den et skud til og vender
tilbage sammen med monsteret med kæmpeøjet.
Skal den fastlåste situation løses, kræver det måske endnu en klippe fra himlen – som det antydes i
bogens sidste opslag.

Klippen fra himlen er en herlig humoristisk fortælling for børn og voksne. Den er aldeles kuldslået i
dens, på overfladen, udtryksløse humor, hvor alt udtrykkes gennem de fire medvirkendes ekstremt
udtryksfulde øjne og blikretninger.

Så selvfølgelig er Klippen fra himlens undertekst, at her er tale om en fortælling om kærlighed,
venskab og fællesskab. Men det må man selv finde ud af.

Klippen fra himlen anbefales varmt til fælles (op)læsning og samtale om både handling
og udtryk, der hvor børn og voksne er sammen. Børn kan passende vente på Godot og
lade Sisyfos slide og slæbe i selskab med Klippen fra himlen. Velkommen til
Jon Klassens forunderlige billedbogsunivers.

Jon Klassen – Klippen fra himlen
Forlaget Jensen & Dalgaard – Klippen fra himlen