Jeg bankede på Simons dør.
”Kan du lege?”
”Jeg leger ikke!” sagde han.
Lars grinede inde fra værelset.
”Vi leger ikke, vel Lars?” sagde Simon.
”Jeg har dræbt Otto,” sagde jeg. ”Er jeg med i klubben nu?”
Jeg satte mig foran hans dør. Jeg var blevet svimmel.
Dette er en noget barsk historie om en dreng på 9 år og hans fire år ældre storebror. Jeg-fortælleren vil gøre alt for at komme med i sin storebror Simon og dennes ven Lars´ hemmelige klub. Betingelsen for at blive medlem er, at man slår et kæledyr ihjel. Jeg-fortælleren har en dværghamster, som han er meget glad for. Efter mange overvejelser vælger han at slå sin dværghamster ihjel for at blive medlem af den eftertragtede klub. Selvom jeg-fortælleren nu opfylder optagelseskravet, bliver han ikke behandlet som helt gyldigt medlem. Heldigvis ender historien med at jeg-fortælleren dropper klubben til fordel for venskabet med en nytilflyttet dreng. Grum historie om hvor langt man er villig til at gå for et venskab.
Illustrationerne giver god støtte til teksten. Især forsiden med jeg-fortælleren der sidder på et mørkt badeværelse lige ved siden af toilettet med store, bange øjne indikerer at det ikke er en ”hygge- klub” man skal til at læse om.
Historien er grum, men desværre nok ret relevant. Nogle gange ”fremmer overdrivelse forståelsen”. Bogen kan med fordel læses med/af en voksen, da der er mange ting at tale om efter endt læsning.