I riget Kvin bor prins Safed. Hans onkel, fyrst Ungal, er den onde hersker over landet, og han giver Safed en hård og streng opdragelse, så han en dag kan tage over. Safed er dog ikke af samme støbning som sin onkel.
En dag kommer der bud fra Diamantskoven, hvor den klogeste mand i riget bor. Han ønsker at se en flok modige riddere, på grund af de onde kæmpeøgler fra Blodbjergene, som ellers ikke har rørt på sig i mange år. En umage flok bliver sendt afsted, heriblandt Safed, der endelig øjner en chance for at komme væk fra onklens borg og opleve noget af riget.
Det bliver en farlig færd med mange forhindringer undervejs, og det viser sig hurtigt at blive en udviklingsrejse for unge Safed, der må finde ud af hvilket stof han er gjort af.
”Safed slynger vadsækken over skulderen. Den er tung. Men han er en mand nu. Han bider tænderne sammen og retter sig op. Og med baron Nardus i spidsen forlader de slottet. De rejser til fods for ikke at vække opsigt. Vindebroen bliver trukket op med et hult drøn. De går først gennem byen, hvor nysgerrige folk vrimler hen til vinduer og døråbninger. Safed strækker hals. Aldrig har han set så mange mennesker. Tykke og tynde, høje og lave, grimme, smukke, fattige og rige. Det er overvældende. På den anden side af byporten åbner de store marker landskabet. Safed vender sig om. Han ser op på Den Sorte Klippe med fyrst Ungals borg. Nu er der ingen vej tilbage.”
Kvin er simpelthen intet mindre end et lille mesterværk. Jeg har læst en del kortere fantasybøger i mit liv, men de får ofte svært ved at få udfoldet både universet og handlingen ordentligt på ikke ret mange sider.
Her brillerer Kvin. Det er en god, gedigen high fantasyhistorie med tydelige træk fra de store mestre i genren – jeg kommer både til at tænke på Tolkien og George R.R. Martins universer, når jeg læser den, uden at forhåndenværende bog dog bare bliver en kopi af disse. Kvin er helt sin egen, og både univers og persongalleri er veludfoldet. Der er masser af action og drama undervejs, og man bliver som læser helt hvirvlet ind i historien og kommer forpustet ud på den anden side – på den fede måde. Hovedpersonen Safed kommer man hurtigt til at holde af, og de mange farer og fælder den lille riddertrup møder undervejs, gør sit til at holde spændingsmomentet helt til historien er slut.
Gennem hele bogen er Kvin illustreret af flere helsides illustrationer af Morten Solgaard Pedersen. Selvom de er i farver, er det dog dystre farver, og det passer så fint til stemningen i historien og tilføjer den et ekstra lag.
At bogen ikke er så lang, gør den velegnet til de øvede læsere på mellemtrinnet, der måske ikke har haft mod på genren endnu, fordi fantasyromaner ofte er ret omfangsrige. Her er tale om en virkelig dejlig, velskrevet historie, som endda også vil egne sig fint til oplæsning. Bogen får min varmeste anbefaling!
